Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
535 den sidste af Hegels betydeligere Disciple; han virkede i Tyskland paa et Tidspunkt, da den gamle økonomiske Metafysik i Schellings og Hegels Filosofi havde lunden en passende Jordbund til sin Omformning og tillod den økonomiske Politik at blive en Gren af den almindelige Politik som en særlig Samfundsvidenskab. Ganske vist var det ikke Marx og Lassalle, der skabte den egentligs Katedersocialisme, deres Formaal var mere demokratisk og revolutionært; men fælles for begge Bevægelser er Be- stræbelserne for at betjene sig af Statsmagten for at om- danne Samfundet. Efter Marx er al social Udvikling be- stemt ved det økonomiske System, og dette er atter bestemt ved Produktionsformen. Samfundets intellektuelle og moralske System afhænger af dets juridiske og politiske Organisation, som atter afhænger af det øko- nomiske System og derigennem af Maaden, hvorpaa Produktionen organiseres. Marx opgiver altsaa den hidtil i Tyskland fulgte Vej at forklare Samfundet ved Laan fra Astronomien, Fysiken eller Mekaniken, for at vende Blikket til den ene af Grundfaktorerne i Samfundsdannelsen, nemlig Næringsforholdene. Han skælner mellem tre Perioder i Slægtens Udvikling: Den antikke Periode, Lensperioden og Borgerskabets. Denne sidste rummer først en Over- gangstid, der kendetegnes ved, at den mindre Industri i sig forener Arbejde og Kapital. Derpaa følger en Tid, da Kapitalismen gennem den store Industri skiller Arbejde og Kapital fra hinanden. Endelig ventet han en Tid, dei vil karakteriseres ved Arbejdsmidlernes Socialiseiing. Han bryder resolut med den Hegelske Læie, at det ei Ideen, der leder Udviklingen, idet han gaar ud fra, at Kends- gærningerne bestemmer Ideerne; dog antager han, at Kendsgærningernes Udvikling nogenlunde svaret til Aandslivets. Som Følge af denne Opfattelse godkendei han naturligvis ikke Tilværelsen af abstrakte økonomiske Love, der er anvendelige paa enhver Civilisation. Sam- fundslovene forandrer sig med de historiske Perioder; er en Periode endt, ophører dermed de i den gældende Love.