Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
535
den sidste af Hegels betydeligere Disciple; han virkede i
Tyskland paa et Tidspunkt, da den gamle økonomiske
Metafysik i Schellings og Hegels Filosofi havde lunden
en passende Jordbund til sin Omformning og tillod den
økonomiske Politik at blive en Gren af den almindelige
Politik som en særlig Samfundsvidenskab. Ganske vist
var det ikke Marx og Lassalle, der skabte den egentligs
Katedersocialisme, deres Formaal var mere demokratisk
og revolutionært; men fælles for begge Bevægelser er Be-
stræbelserne for at betjene sig af Statsmagten for at om-
danne Samfundet. Efter Marx er al social Udvikling be-
stemt ved det økonomiske System, og dette er atter
bestemt ved Produktionsformen. Samfundets intellektuelle
og moralske System afhænger af dets juridiske og
politiske Organisation, som atter afhænger af det øko-
nomiske System og derigennem af Maaden, hvorpaa
Produktionen organiseres. Marx opgiver altsaa den hidtil
i Tyskland fulgte Vej at forklare Samfundet ved Laan fra
Astronomien, Fysiken eller Mekaniken, for at vende Blikket
til den ene af Grundfaktorerne i Samfundsdannelsen, nemlig
Næringsforholdene. Han skælner mellem tre Perioder i
Slægtens Udvikling: Den antikke Periode, Lensperioden
og Borgerskabets. Denne sidste rummer først en Over-
gangstid, der kendetegnes ved, at den mindre Industri i
sig forener Arbejde og Kapital. Derpaa følger en Tid,
da Kapitalismen gennem den store Industri skiller Arbejde
og Kapital fra hinanden. Endelig ventet han en Tid, dei
vil karakteriseres ved Arbejdsmidlernes Socialiseiing. Han
bryder resolut med den Hegelske Læie, at det ei Ideen,
der leder Udviklingen, idet han gaar ud fra, at Kends-
gærningerne bestemmer Ideerne; dog antager han, at
Kendsgærningernes Udvikling nogenlunde svaret til
Aandslivets. Som Følge af denne Opfattelse godkendei
han naturligvis ikke Tilværelsen af abstrakte økonomiske
Love, der er anvendelige paa enhver Civilisation. Sam-
fundslovene forandrer sig med de historiske Perioder; er
en Periode endt, ophører dermed de i den gældende Love.