Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
Billedet af den voldsomme Kamp, der daglig føres for
Tilværelsen; men desto bedre forstaar man ogsaa den
uhyre snævre Sammenkædning af Begivenhederne i den
livløse og i den levende Natur og desto lettere förstaas
de omdannende Følger af denne Sammenkædning. „De
nordiske Skoves Træer er tilpassede til Vindbestøvning,
de tropiske Skoves for Størstedelen til Insektbestøvning;
hermed følger en Forskel i Blomsterpragt, der giver
Skovene et helt forskelligt Præg“ (Warming). Derimod
er hos os Buskene ofte indrettede til Insektbestøvning og
til Frøspredning ved Dyr; derfra deres store Betydning
for Skovens og Landskabets Skønhed. Blomsterne paa
Slaaen, Kræge, Snebolle, Hvidtjørn o. fl. a. er hvide; paa
Roser, Brombær, Linnæa er de blegrøde; paa Hassel,
Gyvel, Soløje gulgrønne og gule; paa Kaprifolium og
Krageklo er Farverne brogede; paa Natskygge, Dværg-
mispel og Lyng er de blaa, højrøde og violette. Buskenes
bæragtige Frugter kan være højrøde, gulrøde, vinrøde,
blaasorte, blaaduggede, gule og hvide (Hauch og Opper-
mann). — Gedens Indførelse paa St. Helena skal have ført
til, at de derværende Skove har mistet henimod 100 Træ-
og Buskarter. — Darwin opgravede et Stykke Jord, 3' langt,
2* bredt; han mærkede sig alle de Spirer af Ukrudt og
Planter, der skød frem; deres Antal var 357. Af dem blev
295 ødelagte af Snegle og Insekter.
Dyrenes Kamp mod ugunstige Planteforhold. Da
mange af Dyrene lever af Planter, vil det have den største
Betydning for Dyrelivet i en Egn, om visse Plantearter
undertrykkes eller uddør, og dette kan foregaa saavel i
Kraft af de klimatiske Forhold som i Kraft af Planternes
indbyrdes Undertrykkelse. Dyrenes Vandringer foran-
lediges saaledes ofte ved Forhold i Planteverdnen. — Den
langvarige Kamp, hvorigennem Bøgen i det væsenlige
sejrede i de danske Skove, maa have medført stor For-
andring i Dyreverdnen.
Særlig stærkt kan disse Forandringer fremtræde, naar
det Tidspunkt indtræder, da Bøgeskoven skal forny sig
Udviklingslære. 4