Udviklingslære

 49 Billedet af den voldsomme Kamp, der daglig føres for Tilværelsen; men desto bedre forstaar man ogsaa den uhyre snævre Sammenkædning af Begivenhederne i den livløse og i den levende Natur og desto lettere förstaas de omdannende Følger af denne Sammenkædning. „De nordiske Skoves Træer er tilpassede til Vindbestøvning, de tropiske Skoves for Størstedelen til Insektbestøvning; hermed følger en Forskel i Blomsterpragt, der giver Skovene et helt forskelligt Præg“ (Warming). Derimod er hos os Buskene ofte indrettede til Insektbestøvning og til Frøspredning ved Dyr; derfra deres store Betydning for Skovens og Landskabets Skønhed. Blomsterne paa Slaaen, Kræge, Snebolle, Hvidtjørn o. fl. a. er hvide; paa Roser, Brombær, Linnæa er de blegrøde; paa Hassel, Gyvel, Soløje gulgrønne og gule; paa Kaprifolium og Krageklo er Farverne brogede; paa Natskygge, Dværg- mispel og Lyng er de blaa, højrøde og violette. Buskenes bæragtige Frugter kan være højrøde, gulrøde, vinrøde, blaasorte, blaaduggede, gule og hvide (Hauch og Opper- mann). — Gedens Indførelse paa St. Helena skal have ført til, at de derværende Skove har mistet henimod 100 Træ- og Buskarter. — Darwin opgravede et Stykke Jord, 3' langt, 2* bredt; han mærkede sig alle de Spirer af Ukrudt og Planter, der skød frem; deres Antal var 357. Af dem blev 295 ødelagte af Snegle og Insekter. Dyrenes Kamp mod ugunstige Planteforhold. Da mange af Dyrene lever af Planter, vil det have den største Betydning for Dyrelivet i en Egn, om visse Plantearter undertrykkes eller uddør, og dette kan foregaa saavel i Kraft af de klimatiske Forhold som i Kraft af Planternes indbyrdes Undertrykkelse. Dyrenes Vandringer foran- lediges saaledes ofte ved Forhold i Planteverdnen. — Den langvarige Kamp, hvorigennem Bøgen i det væsenlige sejrede i de danske Skove, maa have medført stor For- andring i Dyreverdnen. Særlig stærkt kan disse Forandringer fremtræde, naar det Tidspunkt indtræder, da Bøgeskoven skal forny sig Udviklingslære. 4