Udviklingslære

564 til at spise sine Forældre, naar de ligger Stammen til Byrde. I Spørgsmaalet om, hvorledes Forskellen paa godt og ondt er bleven Menneskene bevidst, skiller Kra- potkin sig fra Lykkemoralen. Denne mener, at Mennesket handler moralsk, fordi det er til Fordel for ham selv, hvorimod Krapotkin fører Moraliteten tilbage til Individernes Følelse af at være solidariske med Racen. Denne Følelse driver selv lavtstaaende Dyr til at samle sig mod fælles Fjender og overvinde fælles Vanskeligheder. Ud fra denne Betragtning bliver Krapotkin Talsmand for Med- følelse, medens Nietzsche, iMagt-Etikeren, foragter denne Følelse; han driver ikke „Kultus med Lidelsen"; han aner- kender ingen Lidelsens Religion. Nietzsche staar Max Stimer langt nærmere, end han staar Krapotkin. Naar et Menneske har forstaaet, at andre optræder som Tyranner, da vil han vide, hvad der er hans Pligt overfor dem, ti det anarkistiske Grundprincip er: gør mod andre, hvad du under tilsvarende Forhold vilde have dem til at gøre mod dig; men før man handler, maa man ogsaa have erhvervet sig denne Forstaaelse. Der gives ingen virkelig Anar- kisme uden Oplysning. Fra dette Princip, at behandle andre, som man selv vil behandles, glider Krapotkin lidt efter lidt over til en ligefrem Forherligelse af den fri Kraftudfoldelse og Individets Ret til Livet, paa hvilket Punkt han næsten fuldstændig mødes med Nietzsche. Over- for „Lighedsmoralen", der vil hæmme nogle Individers Vækst til Fordel for andre, stiller han Anarkiets Moral, der rummer en bestemt Protest mod enhver saadan Frem- gangsmaade. For Anarkisten maa det gode altid være et med det almennyttige, derfor anerkender han det nævnte Handlingsprincip; men naar den ene Anarkist lærer den anden: handl, som du ønsker selv at blive be- handlet, saa er dette ikke nogen Lov, det er kun et godt Raad, han giver. Følges Raadet ikke, da skyldes det formentlig Mangel paa Oplysning, og der er derfor ingen Grund til at foragte Manden. Alt, der tjener til Menneske- slægtens Vel, er godt, og ingen kan paa Forhaand sige,