Veiledning I Husbygningskunst

84 ved et Spræng af Træ, som kan lægges paa Siden eller i Mid- ten af Bjælken, og som sammenholdes ved Bolte. r foroven Fig, 117. Fig. 118. 7. Tagværker. Den simpleste Tagform er Saddeltaget, som har to Tag- danne en Tagryg midt over Huset (Fig. 117), medens Gavlmurene afslutte Taget for Enderne. Er Taget ogsaa for Enderne afsluttet af skraa Tagflader (Valme), kaldes det et Valmtag (Fig. 118). Ligger Val- menes Tagskjæg højere end de andre Tag- fladers, kaldes de halve Valme (Krybbel- valme (Fig. 119). Løbe Tagfladerne sammen i en Spids, haves et pyramideformigt Tag, og ere Fladerne paa et Tag brudte, saaledes at den nederste Del er stejlere end den øverste, kalder man det et Mansard- tag. Et Tag, som kun har Fald til den ene Side, kaldes et Halvtag; et saadant kan efter Omstændighederne enten bestaa af en enkelt Tagflade eller være afvalmet. Valmtage med Vandfald til alle: Sider kunne i Reglen kun benyttes paa fritlig- gende Bygninger. Støder et Hus med Gav- lene op til Nabogrunde, ind imod hvilke man ikke kan have Vandfald, benyttes Sad- deltaget; dog anvendes dette ogsaa meget hyppigt paa fritliggende Huse. Halvtage bruges i Reglen kun naar Bygningen med sin ene lange Side støder op til en Nabogrund. Naar flere Bygnin- ger eller Fløje støde sammen, fremkomme sammensatte Tag- former. Til Understøttelse for Tagbeklædningen med dens tilfæl- dige Last tjener en Tømmerforbindelse, Tagværket. Øverst un- der Taget ligge i Tagfladernes Hældningsretning Spærene, som sædvanligvis gjøres af 5" eller 6“ Tømmer, og disse danne i Forbindelse med deres Understøttelser Tagværket. Ovenpaa