Veiledning I Husbygningskunst

92 store Tryk, som ved en saadan Konstruktion kommer til at virke paa Enden af Bjælken, lægges der ofte over den et Stykke Halvtømmer af haardt Træ, som fortandes ned i Bjælken. Un- der Bjælkeenden anbringes to Murlægter. Tagbjælkelagets Bjæl- ker lægges i Reglen paatværs af Bygningen og i samme Højde som den i Hængværket; de understøttes af Dragere, der enten kunne lægges over eller under dem, og som bæres af Hængeværket. Af økonomiske Grunde eller for at danne en Inddeling i Loftet vælger man da ogsaa undertiden at lægge Bjælkerne paalangs i Bygningen; man betragter i saadant Tilfælde Bjælkerne i de faste Bind som Dragere og fordeler herover mindre Bjælker med Dimensioner, som staa i Forhold til Afstanden imellem Bin- dene; naar denne Konstruktion anvendes ved Tagværker med 1 Hængesøjle, ophænges Drageren ofte tillige i to Bolte eller Hængestænger af Smedejern, som gaa op til Midtpunkterne af Sprængbaandene, hvor disse understøttes af Skraastiverne. Hæn- gejernene anbringes bedst saaledes, at de gaa midt igjennem det Fig. 134. hvile ovenpaa Murene, men før af Murene. Disse Hovedbind k underste Stykke Tømmer, hvad enten dette er en Drager eller en Bjælke (Fig. 134). Hvor man ønsker, at Tag- rummet i Forbindelse med det nedenfor liggende Rum skal udgjøre eet frit Rum uden gjen- nemgaaende vandrette Stykker Tømmer, anvender man under- tiden Hovedbind, som ikke Trykket direkte ned til Foden une da dannes af Tømmerstyk- ker, som ere samlede korsvis saaledes, at de danne en stiv For- bindelse (Fig. 135), der sammenholdes ved Bolte og Tænger, d. e. Stykker af Halvtømmer, som fra Siderne gribe om de andre Stykker. Man liar forskjellige Konstruktioner af denne Art; de have for det Meste Tilbøjelighed til at sætte sig, og det kommer an paa ved Konstruktionens Hensigtsmæssiglied og en omhygge- lig Udførelse at undgaa de væsenlige Ulemper, som kunne blive en Følge af denne Omstændighed. I Stedet for saadanne For- bindelser anvender man ogsaa undertiden Buekonstruktioner,