Veiledning I Husbygningskunst

solitaire ninger, svarende til Formen Fig. 139. 96 For Udseendets Skyld lader man Trinplanken springe et Stykke udenfor Stødbrædtet; derved faar man tillige ved Opstigningen bedre Plads til Foden, hvilket dog nærmest har Betydning ved stejle Trapper. En Trappe kaldes „indstemt" eller „opsadlet“ efter den Maade, hvorpaa Trinene bæres af Vangerne. Indstemte Trapper ere de almindeligste. Trinene gaa her ind i Siden af Vangerne, hvor de hvile i indstemte Fordyb- af Trinplankerne og Stødbræderne. Fig. 139 fremstiller en indstemt toløbet Trappe og Fig. 140 et Snit igjennem Trinene efter en større Maalestok. Overgangen imellem de to Løbs Ydervanger dannes ved en Mægler, et krumt Vangestykke, hvori de lige Vangestykker indtappes og befæstes med Bolte. Mægleren støtter sig til en Veksel, der ligger parallel med Trinene, og i hvilken Reposebjælkerne ind- tappes. Undertiden, især paa ældre Trapper, gaar Mægle- ren helt op til Rækværkets Haandliste. Det nederste Trin i Trappen eller den yderste Ende af det gjøres massivt og befæstes forsvar- ligt til Gulvet eller Bjæl- kerne. Til dette Trin støtter Fig. 140. Vangen sig med den nederste Ende, som sædvanligvis ender i en spiralformig omdrejet Mægler, uden om hvilken et eller to af de nederste Trin føres med en ligeledes spiralformig Afslutning; de kaldes da Svingtrin. Naar Løbene forbindes med opgaaende Mæglere, afsluttes den nederste Vange ogsaa med 'en saadan. Ved Trapper, som have mere end to Løb for hver Omdrejning, eller i det Hele hvor to paa hin- anden følgende Løb ikke have parallele Retninger i den vand- rette Projektion, forekommer Hjørnereposer, som i den i Fig.