Veiledning I Husbygningskunst

100 et stødende Udseende, om de vare synlige nedenfor Hvælvingerne, og man anbringer dem derfor saa høit, at de netop blive skjulte i Hvælvingerne. Bindestængerne gaa igjennem udmejslede Hul- ler i Jernbjælkerne og kunne fastgjøres til disse ved Kiler pan den i Fig. 145 antydede Maade. Yderst ved Murene lægges i Reglen ikke nogen Bjælke; men den yderste Hvælving har sit Trykleje i Muren, og den yderste Bindestang ender da med et indmuret Forskud. Bjælker- nes Ender blive ligeledes forankrede i Murene, bedst ved Murankere, som ere nittede eller boltede til Siden af Bjælkerne Naar Hvælvingerne for- oven ere udligede med Beton, eller naar deres Tykkelse er større end Pilhøjden, ere Bindestængerne mindre nødvendige, undtagen imellem de yderste Bjælker og Murene, hvis disse ikke kunne taale Sidetrykket. 1 Stedet for murede Hvælvinger anbringer man undertiden imellem Bjælkerne tynde buede Jernplader, ovenpaa hvilke læg- ges et Lag Beton. Naar to Bjælker, som ligge i Forlængelse af hinanden, skulle samles over en Understøttelse, lader man dem støde stumpt sammen og forbinder som lægges paa Siderne Fig. 146. dem ved Laske, d. e. Pladestykker, og boltes eller nittes sammen med Bjæl- kerne. Undertiden støder en Bjælke med Enden imod Siden af en anden Bjælke, som ved Udvekslinger for Trapper; de forbindes da med hin- anden ved Vinkellaske, dannede af korte Stykker Vinkeljern (Fig. 146.) 2. Dragere. Naar Jernbjælker skulle ligge frit paa betydelige Længder, fordres dertil større Bjælkedimensioner og altsaa forøgede Udgif-