Veiledning I Husbygningskunst

107 Tagvinduer og hvad Andet som staar i Forbindelse med Taget, er udført. Naar Stenene derefter skulle lægges i deres ende- lige Leje, maa de først tilpasses. Tænker man sig nemlig to paa hinanden følgende Sten i en vandret Række lagte i den rette Stilling (Fig. 160), og der i den følgende Række skal anbringes en Sten, saa maa denne ikke med Hjørnet komme ovenpaa den om-; bøjede Kant; thi den vilde da ikke komme til at slutte til den underliggende Sten. De sammenstødende Hjørner maa derfor hugges skraat af, for at de kunne passe sammen, og S dette Arbejde, som kaldes at indhugge Taget, , ee e Fig. 160. gøres af Mureren og kan ikke ske paa Tegl- værket, thi Mellemrummene imellem Lægterne knrine ikke altid være de samme, fordi Afstanden imellem den øverste og nederste Lægte i hvert enkelt Tilfælde er givet. Tagrygningen og Graderne dækkes sædvanligvis med egne Sten uden Nakker, som lægges i Kalk. Hvor Taget er meget udsat for Storm, blive disse Sten sømmede fast eller indlagte med Hager, som fast- gjøres til Spærene eller Lægterne, og den samme Forsigtigheds- regel følges undertiden ogsaa paa Tagets Sider ved at anbringe Hager med større eller mindre Mellemrum. Naar Taget er ind- hugget, understryges det, d. e. alle Fugerne blive indvendig fra udfyldte med Kalk, blandet med skarpt Sand (Skjælsand). Understrygningen bør helst udføres paa en fugtig Aarstid, saa at Kalken kan tørre langsomt og derved komme til at binde bedre. Den bedste Tid er Efteraaret. Foruden de røde Tagsten, som ere almindelige hos os, har man ogsaa graa (røgede) Tagsten og glasserede, for det Meste sorte. Andre Steder ere gule Tagsten almindelige (Skaane). De glasserede Sten have foruden det smukke Udseende det For- trin, at de ere uigjennemtrængelige for Vand. De almindelige fagsten ere derimod altid noget porøse, og saa længe de ere nye, trækker Fugtiglieden igjennem dem; men dette taber sig meget med Tiden, idet Porerne efterhaanden tilstoppes af Støv, som med Regnvandet trænger ind i dem. 1 ældre Tid brugtes de saakaldte Munketagsten, som bave en halvkonisk Form og ligge i to Lag, hvoraf det underste vender den hule Side opad, medens Stenene i det øverste ligge