Veiledning I Husbygningskunst

109 sædvanligvis 11“ lange (hellere 11“) og have tynde og flade men store Hoveder, som kunne holde Stenen fast med en til- strækkelig stor Flade uden at fylde for meget i Fugen. Hul- lerne i Stenene blive enten slaaede i under Tækningen ved et Slag med en spids Hammer eller forinden Tækningen med en Maskine. Man har Tagskifere af meget forskjellig Størrelse; men i Almindelighed ere de 14“ brede og 24“ lange (engelsk Maal). Til Tage, som ere meget udsatte for Storm, kan det være rig- tigt at bruge mindre Sten, f. Eks. 12 og 2 )“ eller endnu mindre; de to Søm have da en mindre Flade at holde. Afstanden imel- lem Lægterne maa rette sig efter Stenenes Længde; Overdæk- ningen bør være 3 til 4“, saa at naar Stenene f. Eks. ere 24“ lange, vil en Afstand af 10“ imellem Lægternes Overkanter være passende. 1 det nederste Skifte lægges Stenene paalangs, saale- des at den ene lange Side danner Tagskjæget. Hvor Taget springer frem ud over Ydermurene, beklædes der med Bræder imellem Lægterne, for at Stenene ikke skulle kunne rives op ved et nedenfra virkende Vindtryk. Rygninger og Grader flækkes paa forskjellig Maade. Tidli- gere brugtes Blyplader; men de ere dyre, og hvis de ikke have tilstrækkelig Tykkelse, l>læser Kanten op; m for nu Zink, befæstet til to 5“ lirede Bræ- der, som lægges over Rygningen (Fig. 163). Man liar ogsaa særegne Rygningssten af Skifer (Fig. 164 og 165), som skrues fast i Lægterne. Hvor Besparelseshensyn er det ene Afgjørende, flækkes Rygningen med al- mindelige Skifersten, som lægges paalangs og saaledes, at den ene Tagflade (mod Vejr- siden) skyder omtrent 1“ ud over den an- den, og den derved fremkomne Vinkel sæt- tes ud med Cement; men denne Maade er temmelig ufuldkommen og benyttes ikke ved bedre Bygninger. Naar et Skifertag støder imod en lod- ret Flade, f. Eks. en Kam, en tilgrænsende Bygnings Gavl, en Skorsten eller en Kvist- side, lader man det, hvis Fladen er af Mur- værk, gaa ind i en Rille i Muren, og under rækker der- Fig. 163. 61.