Veiledning I Husbygningskunst

111 gerne, og er Taget, som det ofte er Tilfældet, tilmed kun lagt med et ringe Fald, vil Vandet blive staaende i de Folder, som dannes ved Udvidelsen, og virke ødelæggende paa Taget. Erfa- ringen liar derfor ogsaa vist, at man aldrig i længere Tid kan holde en saadan Tagflade tæt. Nu anvender man mest andre Maader, hvorved man gaar ud paa at give Metallet frit Spillerum for sine Bevægelser. Al- mindeligst er det saakaldte belgiske System eller Listetækning. Taget forskalles med ru Bræder af 1 til I|“ Tykkelse, som enten maa være ganske smalle og lægges med et lille Mellemrum, eller sammenpløjede, med enkelte borede Huller igjennem Midten af Bræderne for at skaffe Luften fri Adgang. Paa Grund af Me- tallets store Varmeledningsevne vil nemlig den indvendige Fug- tighed ofte ved en Afkøling fortætte sig paa Undersiden og trække ind i Bræderne, som derved kaste sig og virke skadeligt paa Me- tallet. Ovenpaa Forskallingsbræderne fastskrues eller sømmes Træ- lister i Tagets Hældningsretning og med saa stor indbyrdes Afstand, at en Plade med sin Brede kan række over Mellemrummet. Li- sterne ere bredere foroven end forneden (Fig. 167); de gjøres høje 14" brede foroven og3" forneden. Naar 1 1@ I 2 Listerne paanagles, anbringes ind under dem Stropper (Hafter) af Zink, 11" brede og 5“ lange med % Alens Mellemrum; de bøjes op langs Siderne af Listerne og derpaa nedad med Enderne. Imel- Fig. 167. lem Listerne lægges nu Pladerne, livis Kanter ligeledes ere bøjede op langs Siderne af Listerne. Bre- den af Pladerne er 1 Al. 8", og Afstanden imellem Listerne bliver derved 1 Al. 5"; Længden af Pladerne er 3 Al. 2“. Ved flade Tage lægges Pladernes vandrette Kanter 3“ over hver- andre, og deres Bagkant holdes nede af to Stropper, som søm- mes i Forskallingen, og Forkanten af den overliggende Plade loddes til den underliggende (Fig. 168); ved stejlere Tage samles Pladerne med en Fals, d. e. de grille i hverandre med ombøjede Kanter, og i Falsen indlægges to ombøjede Stropper, som gjøres fast i For- Fig. 168. skallingen (ömst. Fig. 169). For at Fal- sene ikke skulle klemme sammen ved at