Veiledning I Husbygningskunst
Forfatter: Herholdt
År: 1875
Forlag: Otto Schwartz's Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 241
UDK: 690 Her
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
5. Kjælderes Beskyttelse mod Fugtighed.
I Reglen bør man ikke lægge en Kjælder dybere i Jorden
end at Gulvet ligger mindst 1 Fod over Grundvandets højeste
Vandstand (Kjøbenhavns Bygningslov foreskriver, at Gulvet i
Beboelseskjældere skal ligge mindst 2 Alen over dagligt Vande).
Hvor Omstændighederne gjøre det nødvendigt at gaa dybere
ned med Kjælderen, maa Grundvandets Vandstand sænkes ved
Draining til et lavere liggende Sted eller til en Sump, hvorfra
Vandet kan oppumpes. Men selv om Grundvandet ikke kan
stige op i Kjælderen, kan den dog blive fugtig ved Overflade-
vandet, som trækker ned i Jorden udenom Bygningen og derfra
igjennem Murværket ind i Kjælderen; dette vil især kunne finde
Sted, hvor man ikke kan eller vil belægge Jordoverfladen, som
hvor en Have støder op til Bygningen, og Vandet trænger da
netop lettest ned nærmest inde ved Bygningen, hvor der har
været udgravet, og hvor der altsaa findes opfyldt Jord, som altid
er forholdsvis løs.
For nu at beskytte Kjældermurene mod det fra Siden ind-
trængende Vand kan man belægge dem udvendig med et Lag
vel stampet Blaaler eller en Overstrygning af Asfalt, som gaar
op under Sokkelen, der da med sin Underkant bør springe lidt
udenfor Muren. Hvor man vil tilvejebringe en fuldstændigere
Beskyttelse af Kjældermuren, opfører man udenfor og parallelt
med den i 4 til 8 Tommers Afstand en Mur af haardbrændte
Sten, 1 Sten tyk, som naar op til Jordoverfladen, hvor Mellem-
rummet dækkes med Fliser. Denne Mur bør opføres i Cement
og forsynes med enkelte Bindere ind i Kjældermuren.
En saadan Isolering er især nødvendig, naar der i Kjælde-
ren findes Brædegulve eller andet Træværk, som ved Fugtig-
heden vilde være udsat for at raadne eller angribes af Svamp.
Har først Ødelæggelsen funden Indgang, kan den let udbrede
sig høiere op i Bygningen.
Naar en Bygning er funderet i et fast Lerlag, medens der
ovenover det findes et løsere Jordlag, hvorigjennem Overflade-
vandet kan trække ned, saa vil dette strømme ovenpaa Lerlaget,
følgende dets Hældningsretning, og paa denne Maade komme
ind under Bygningen, og Fugtigheden trænge op i Kjælderen.
Dette kan forebygges ved en Drainledning, som omgiver Byg-
9*