Veiledning I Husbygningskunst
Forfatter: Herholdt
År: 1875
Forlag: Otto Schwartz's Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 241
UDK: 690 Her
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
lettere Døre og Lemme, bestaar af to ulige lange med et bevæ-
geligt Led forbundne Blade; det længste af disse gjøres fast
paa Døren med Søm eller Skruer og bidrager til at holde Bræ-
derne sammen, det korte fæstes i den tilstødende Karm eller
Stolpe. Den anden Slags, Stabelhængslerne, bruges til større
Døre eller Porte, som skulle hænge i Stolper eller Murværk.
De bestaa af et Blad og en Stabel, som har et omløbende
Bryst; Bladet fæstes paa Døren og er forsynet med et Øje til
at gribe omkring Stabelen; skal denne anbringes paa en Stolpe,
gjøres den fast til en Bolt, som bores igjennem Stolpen og fæstes
med en Møttrik, og skal Stablen anbringes i Murværk, forsynes
den med et Anker med to Flige, som indmures forsvarligt. Luk-
ket er ved saadanne Døre ofte en Klinke. Naar Laas anbringes,
er det hyppigt en Kasselaas, som lægges udenpaa Døren paa
den Side, som vender ind imod Karmen.
Simple glatte Døre udføres ofte af Tømrere.
b. Sammenstemte Døre.
Sammenstemte Døre bestaa af en Ramme med Fyldinger.
Rammen er sammenstemt, det vil sige: det ene Ramstykke gaar
med en Tap ind i et indstemt Hul i det andet. Tappen ind-
sættes med Lim og forkiles. De lodrette Ramstykker paa Si-
derne gaa altid helt igjennem, og Tværramstykkerne tappes ind i
dem. Fyldingerne ere noget tilspidsede imod Kanterne, hvor de
gaa ind i en Not i Kanten af Ramstykkerne, og klemmes fast,
naar Rammen samles uden om dem. Naar Ramstykkerne ere
retvinklet afhøvlede ind imod Fyldingerne, kaldes Døren stumpt
sammenstemt; saadanne Døre bruges kun, hvor man lægger
mindre Vægt paa Udseendet; ellers anvendes Døre med en Høvl
paa Ramstykkerne, d. e. Ramstykkerne have paa begge Si-
der ind imod Fyldingerne en Høvl (Fig. 198),
som i Hjørnerne samles paa Gjæring, d. e.
støder stumpt sammen i et skraat Plan, som
halverer Sammenstødsvinklen. Der er herved
den Ulempe, at naar Træet tørrer ind, aabner
tjæringerne sig, og det desto mere jo læn-
gere de ere, idet Fugen bliver kileformig,
bredest imod Fyldingen. Døren bliver herved
utæt, saa at man kan se igjennem den; men
Fig. 198.