Veiledning I Husbygningskunst

141 lettere Døre og Lemme, bestaar af to ulige lange med et bevæ- geligt Led forbundne Blade; det længste af disse gjøres fast paa Døren med Søm eller Skruer og bidrager til at holde Bræ- derne sammen, det korte fæstes i den tilstødende Karm eller Stolpe. Den anden Slags, Stabelhængslerne, bruges til større Døre eller Porte, som skulle hænge i Stolper eller Murværk. De bestaa af et Blad og en Stabel, som har et omløbende Bryst; Bladet fæstes paa Døren og er forsynet med et Øje til at gribe omkring Stabelen; skal denne anbringes paa en Stolpe, gjøres den fast til en Bolt, som bores igjennem Stolpen og fæstes med en Møttrik, og skal Stablen anbringes i Murværk, forsynes den med et Anker med to Flige, som indmures forsvarligt. Luk- ket er ved saadanne Døre ofte en Klinke. Naar Laas anbringes, er det hyppigt en Kasselaas, som lægges udenpaa Døren paa den Side, som vender ind imod Karmen. Simple glatte Døre udføres ofte af Tømrere. b. Sammenstemte Døre. Sammenstemte Døre bestaa af en Ramme med Fyldinger. Rammen er sammenstemt, det vil sige: det ene Ramstykke gaar med en Tap ind i et indstemt Hul i det andet. Tappen ind- sættes med Lim og forkiles. De lodrette Ramstykker paa Si- derne gaa altid helt igjennem, og Tværramstykkerne tappes ind i dem. Fyldingerne ere noget tilspidsede imod Kanterne, hvor de gaa ind i en Not i Kanten af Ramstykkerne, og klemmes fast, naar Rammen samles uden om dem. Naar Ramstykkerne ere retvinklet afhøvlede ind imod Fyldingerne, kaldes Døren stumpt sammenstemt; saadanne Døre bruges kun, hvor man lægger mindre Vægt paa Udseendet; ellers anvendes Døre med en Høvl paa Ramstykkerne, d. e. Ramstykkerne have paa begge Si- der ind imod Fyldingerne en Høvl (Fig. 198), som i Hjørnerne samles paa Gjæring, d. e. støder stumpt sammen i et skraat Plan, som halverer Sammenstødsvinklen. Der er herved den Ulempe, at naar Træet tørrer ind, aabner tjæringerne sig, og det desto mere jo læn- gere de ere, idet Fugen bliver kileformig, bredest imod Fyldingen. Døren bliver herved utæt, saa at man kan se igjennem den; men Fig. 198.