Veiledning I Husbygningskunst
Forfatter: Herholdt
År: 1875
Forlag: Otto Schwartz's Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 241
UDK: 690 Her
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
en eller anden Bedrift, de sidste derimod Stalde for Heste, som hol-
des til Ejerens personlige Brug. I alle Tilfælde maa der naturlig-
vis tages alt fornødent Hensyn til Bekvemmeligheden og Dyre-
nes Sundhed; men medens Arbejdsstalde i Reglen gjøres alde-
les tarvelige, giver man ofte Herskabsstaldene en rigere Ud-
styrelse.
En Hestestald maa være nogenlunde lun om Vinteren og
kølig om Sommeren. Den bedste Beliggenhed er med Vinduer
imod Nord og Syd; i alle Tilfælde maa man sørge for at an-
bringe Vinduerne saaledes, at Solen ikke kan skinne paa Heste-
nes Hoveder. Endvidere bør man sørge for, at en passende
Luftfornyelse kan finde Sted. Endelig er det af Vigtighed, især
ved større Arbejdsstalde, at Fodringen og Mugningen (Gjødnin-
gens Bortskaffelse) kan ske paa en saa let og bekvem Maade
som muligt, uden Spild af Arbejdskraft. Mugningen foregaar
igjennem Grebningen (Staldgangen bagved Hestene); Fodrin-
gen kan enten ske fra Grebningen eller fra en Fodergang
foran Hestene; det sidste er naturligvis det Bekvemmeste; men
en saadan Fodergang tager ogsaa nogen Plads op.
Hestene kunne opstilles enten i Rækker paalangs eller
paatværs af Staldbygningen. Hvor Rækkerne løbe paalangs, liar
man sjeldent flere end to. Vil man ikke have Fodergang, er
det bekvemmest at have en fælles Grebning i Midten og altsaa
stille Hestene med Hovederne imod Ydermurene; hvor man der-
imod vil have Fodergang, lægger man den gjerne i Midten,
saa at den er fælles for begge Rækker, der altsaa komme til at
vende Hovederne imod hinanden, og man faar da to Grebninger
langs Ydervæggene. Ved den sidste Maade opnaas ikke blot,
at Fodringen lettes og kan ske hurtigere og nøjagtigere; men
den medfører ogsaa andre Fordele: Hestene komme til at staa
bedre for Lyset, idet de ikke faae det i Øjnene; de udsættes
ikke for Uddunstninger fra Murene, der altid blive fugtige af
Aanden; endelig faar man paa Væggene bag ved Hestene en
god Plads til Seletøiet. Paa den anden Side fordrer denne
Maade en Del større Brede af Stalden end den første, Mugnin-
gen bliver noget besværligere, og Hestene blive undertiden noget
mindre omgængelige. Man kunde ogsaa tænke sig en fælles
Grebning i Midten og Fodergange ved Siderne; men hertil for-
dres lige saa megen Plads, medens nogle af Fordelene gaa tabt;