Veiledning I Husbygningskunst

9 i Midten af Slagbænken for at behandles med Slagjern, d. e. Jernstænger paa i“ Tykkelse og 2“ Højde, som ere bøjede i en stump Vinkel og fæstede paa et Træskaft. Med disse slaas Bunken 2 til 3 Gange frem og tilbage og skovles for hver Gang atter sammen. Forinden den sidste Behandling med Slagjernene tilsættes Hesten af Vandet. Saaledes behandlet bringes Cementen hen til det Sted, hvor den skal bruges, og hvor den helst ikke maa kastes i Kalkballer men lægges paa smaa Træflader, omtrent 11 Alen i Firkant, da disse bedre kunne skrabes rene end Ballerne, hvor der let i Krogene bliver siddende noget Cement, som bliver gammel og senere ved at røres ud i den friske Cement skader denne. Der maa ikke tilberedes mere Cement ad Gangen end der hurtig kan forbruges, og Cement, som bliver stiv inden den bliver brugt, maa kasseres og ikke paany røres om med Vand, da den har tabt sin bindende Kraft. 3. Sand. Det Sand, som bruges til Blanding i Kalken, bør være saa rent og ublandet som muligt og helst tillige storkornet og skarp- kantet, hvilket væsenlig bidrager til at give Murværket Fasthed. 1 Nærlieden af Havet er Strandsand det almindelige; inde i Landet benyttes derimod sædvanlig Bakkesand. Strandsandet indeholder Salt, Bakkesandet som oftest noget Ler, og da Saltet holder Murene fugtige, medens Leret forhindrer Kalken fra at binde til Sandkornene, bør begge Dele udvaskes forinden Bru- gen. Den letteste Maade, hvorpaa dette kan ske, er ved at sprede Sandet over Jorden i et 18 til 20“ tykt Lag og lade det i længere Tid ligge saaledes, udsat for Regn og Sne. Dersom der imellem Sandet findes Smaasten, som navnlig ofte er Tilfæl- det med Bakkesandet, maa det harpes, det vil sige kastes i en Kasse, hvis- Bund bestaar af tyk Jerntraad med større eller mindre Mellemrum, eftersom det skal harpes grovere eller finere. Til Pudsearbejde bruges som tidligere nævnt finere Sand.