Veiledning I Husbygningskunst

36 den, der tilfredsstiller Øjet mest. Saavel disse Buer som Rund- buen mures sædvauligvis saale- des, at Buens Murforbindelse be- gynder et lille Stykke (et Skifte) under Centrum(Fig.19),hvilketiReg- len er til Fordel for Udseendet. En flad Bue kan foroven være begrænset af et vandret Plan (Fig. 22.) Naar tillige Stikkets Under- side er begrænset af et vandret Plan, fremkommer det lige Stik (Fig. 23). Dettes Lejefuger maa løbe sammen til et Punkt, som lig- ger nedenfor Stikket, og naar dette r en Bue imellem Yderpunkterne af Stikkets Underkant og en anden Bue, som berører Stik- kets Overkant (se de punkterede Buer i Figuren), maa den Del af Stikket, som ligger imellem disse Buer, have tilstrækkelig Styrke til at kunne bære den overliggende Last, da den øvrige Del af Stikket kun kan betragtes som en Udfyldning uden kon- struktiv Betydning. Da et Stik altid sætter sig noget, bør et lige Stik ikke mures ganske lige, men med en svag Bue opefter, da det ellers ved Sætningen kan komme til at hænge ned i Midten, hvilket ser hæsligt ud. — Murforbindelsen i et Stik er den samme som i en Pille af samme Tværsnitsform. Da Skif- terne i et Stik ere kileformige, mures de undertiden af kilefor- mige Mursten, „Kilesten“, saaledes formede, at Fugerne blive lige tykke helt igjennem. Men saadanne Kilesten ere dyrere end almindelige Mursten, og da de kun kunne passe til Buer med en bestemt Radius (eller i alt Fald med Radier, som variere imellem temmelig snevre Grænser), kunne de ikke være nogen gængs Handelsvare. Man hjælper sig derfor som oftest med almindelige Mursten, og det er da Fugerne, som blive kilefor- mige. Højden af et Stik maa naturligvis rette sig efter den Vægt, det skal bære. Er der en høj Mur over Stikket, behøver dette dog ikke at kunne bære hele Vægten af det overliggende Stykke Mur; thi tager man Stikket bort, kan kun det nærmest overlig-