Veiledning I Husbygningskunst

62 Fig. 61. Fig. 62. Fig. 63. hvor det kommer an paa Udseen- det, er det mindre heldigt, da det giver Trappen en tung og skum- mel Karakter. Af andre Sten- arter anvendes Kalksten, Marmor, Sandsten, og Skifersten. Trinene kunne være enten Bloktrin eller Plader; i første Tilfælde lader man dem ofte ligge frit, og naar de i Forening skulle danne en glat Underflade, giver man dem den i Fig. 62 viste Form. Enderne af Trinene lader man hvile paa Mure, Murbuer, Sten- eller Jern- bjælker. Naar Trinene blive saa lange, at de ikke kunne bære sig, eller at man ikke kan faa dem i eet Stykke, lader man dem hvile paa Hvælvinger; for det Meste bru- ges flade Tøndehvælvinger, enten en enkelt bred eller flere smal- lere imellem Jernbjælker, under- tiden ogsaa Korshvælvinger. Naar man bruger Plader til Trinene, maa Forfladen af dem, „Stødfla- den“, dannes af en anden Sten- Jern. Man enten fuge kan ogsaa eller pudse udføre plade eller af Murværk, som gjerne pudses (Fig. 63), eller Trinene helt af Murværk og dem, og endelig kan man støbe dem da af da af Beton. Til pudsede Trapper og Betontrapper maa anvendes me- get stærk Cement, og Arbejdet maa udføres godt; thi ellers stø- des let Kanterne af og de ere vanskelige at reparere. Murede Trapper uden Puds ere mindre heldige, hvor sage, fordi de slides stærkt; de bør da i alt get haar.de Sten. Trappers Anbringelse og Inddeling vil handlet ved Trætrapper. der er megen Pas- Fald mures af me- nærmere blive om-