Veiledning I Husbygningskunst
Forfatter: Herholdt
År: 1875
Forlag: Otto Schwartz's Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 241
UDK: 690 Her
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
a. Kamme.
1. Den lige Kam anbringes enten i Midten (Fig. 81)
eller i den ene Side (Fig. 82) af det underliggende
Stykke Tømmer.
2. Den skraa Kam anvendes som Hjørnekam (Fig. 83).
3. Korskammen (Fig. 84).
b. Kloen anvendes, naar
et Stykke Tømmer
støder med Enden
mod Kanten af et
andet, som det en-
ten støtter sig til
eller understøtter
Fig. 85.
Fig. 86.
(Fig. 85 og 86).
2. Bjælkelag.
Det Tømmer, som danner Adskillelsen imellem de forskjel-
lige Etager i en Bygning, og som tjener til at bære Loftet i
Etagen nedenunder og Gulvet i Etagen ovenover med hvad der-
paa kommer, benævnes et Bjælkelag. Forinden et Bjælkelag
indlægges i Bygningen, maa det afbindes, d. e. de enkelte
Stykker Tømmer maa tilhugges og afpasses efter deres særegne
Bestemmelse og være færdige til Henlægning i Bygningen paa
samme Tid som Murværket har naaet den for Bjælkelaget be-
stemte Højde. Til Afbindingeu bør helst vælges en Plads med
nogenlunde jevn Overflade og mindst af samme Størrelse som
den paatænkte Bygning, for at Bjælkelaget kan anlægges i hele
sin Udstrækning.
De Maal, hvorefter Tømrerne skulle rette sig, kunne være
angivne paa en Tegning; men det Almindeligste og sikkreste er,
at Tømrerne afsætte Hoved-Maalene paa Maalelægter, som lægges
hen ad Murene, naar disse ere anlagte. Naar der er flere Bjæl-
kelag over hinanden, er det dog i Keglen noli at der tages
Maal til det underste; thi naar man har disse Maal at gaa ud
fra, vil det være let ved Afbindingen at indføre de Afvigelser,
som skulle finde Sted i de andre Bjælkelag.
5*