Veiledning I Husbygningskunst

70 som muligen kunne komme til at virke paa en enkelt Bjælke, og for at formindske de Rystelser, som Bjælkelaget kan være udsat for, anbringer man undertiden paatværs imellem Bjælkerne Lægter, som stemmes ind i Over- smaa Kors af Bræder eller Fig. 89. og Underkanten af Bjælkerne (Fig. 89). Hvor disse Kors ere omhyggeligt indsatte, stive de ikke lidet paa Bjælkelaget; men Bjælkerne maa være af nogen- lunde tørt Træ, for at Spændin- gen ikke aldeles skal hæves ved Svindingen. Foruden at Bjælkerne tjene til at bære den Last, som Bru- gen af den overliggende Etage medfører, tjene de tillige til at give Bygningen Sammenhold ved at danne en Forbindelse imel- lem dens Ydermure og Skillerum. For at gjøre denne Forbin- delse fast, anbringer man paa Enderne af Bjælkerne Bjælkeankere eller Murankere, som indmures i Ydermurene. De Bjælker, som paa denne Maade forankres i Murene, maa være gjennemgaaende i hele Bygningens Brede, og jo llere saadanne gjennemgaaende og forankrede Bjælker, der findes i Bygningen, desto fuldstæn- digere bliver Forbindelsen. Kjøbenhavns Bygningslov bestemmer i § 9, at „idetmindste % af Bjælkernes Antal maa forsynes med et forsvarligt Anker i begge Ender, saaledes at disse Ankeres Afstande ikke overstige 4% Alen, hvilken Afstand ogsaa maa iagttages ved Endegavlens Tilslutning med.Ankere til Bjælken.“ Siden af Bjælkerne. Det Anker, som sædvanligvis anvendes, er Fligankeret (Fig. 90), der er fastgjort paa Siden af Bjælkehovedet ved Hjælp af en Krampe og nogle Søm, og hvis yderste Ende er spaltet og bøiet op og ned for at gribe ind i Murværket. I tynde Mure gives ofte Ankerets yderste Deel en Bøjning til Siden for bedre at fæstes i det om- liggende Murværk. Forskudsankere erne fastgjøres paa Fig. 90. ere stærkere, men ogsaa dyrere end Fligankere. Den yderste Ende er her bøjet om til et Øje, sem griber om en Stang, For- skuddet (Fig. 91). 1 Stedet for Befæstelsen med Krampe kan den hageformige Ombøjning paa Ankerets indre Ende stemmes