Det første danske Industrimøde

handle om en Handelsoverenskomst. Idet Handelsover- enskomsten næppe vil nøjes med i almindelige Udtryk at fastsætte Handelsbegunstigelser, vil den stille saa store Fordringer til Forhandlerne, at et godt Resultat kun er muligt, hvis baade Forarbejderne og Enighe- den er i Orden. Til de Vareudvekslingsforhandlinger, som vi nu under Krigen maa føre, kræves dei’ et omfat- tende Forarbejde. Endnu større vil dette blive, naar der skal forhandles om de nye Handels traktater, og det vil være nødvendigt at lægge Forhandlingernes sag- lige Tyngdepunkt i Erhvervene, ligesom det vil være nødvendigt, at Erhvervene indbyrdes naar til For- staaelse og Enighed. Hvis de lader sig enkeltvis spille ud mod hinanden, bliver det Landet som Helhed, der vil tabe. Forlægges ikke Forhandlingernes saglige Tyngde- punkt lil Erhvervene, vil man komme til al savne ikke alene det saglige, men ogsaa det politiske Rygstød. Man vil indvende: »Ja, men maa ikke begge Dele sø- ges i Rigsdagen?« Ja, det troede vi før Krigen, men det har jo vist sig nu under Krigen, at selv ved rent indenrigspolitiske Problemers Løsning har Rigsdagen enten helt maattet vige for eller i hvert Fald bygge sine Beslutninger paa de sagkyndige Kommis- sioners Arbejde. Jeg henviser til det staaende Land- brugsudvalg og Ernæringsraadet. Udvalg som de nævn- te har lidt af en Dobbeltstilling, idet de paa en Gang skal repræsentere Regeringen og Erhvervene. Baade Regering og Rigsdag vil bedre blive stillet paa deres rette Plads, naar det bliver Erhvervenes egne Repræ- * sentanter, som selvstændig udfører Arbejdet og derved bliver en Støtte for Regering og for Rigsdag i Stedet for at blive lidt af alt. Vi lever i en Gærings- og en Overgangstid, men af denne bør der udkrystallisere sig fast formede, dygtige Erhvervsorganisationer, i hvilke Erhvervene selv arbejder med paa at udforme deres Skæbne under dobbelt Hensyn til Erhvervenes Tarv og det Almenes Interesser. Forholdet til Vestmagterne. Overfor Vareudvekslingen med Centralmagterne staar Vareudvekslingen med Vestmagterne. Man kun- de fristes til at spørge, om denne findes mere, om ikke dette Handelssamkvem alt er ophørt. I 1917 bragtes Tilførslerne vestfra successive til Ophør. I September 1917 suspenderede Storbritannien vore Handelsover- enskomster med de Allierede, d. v. s. de enkelle Over- enskomster med England, Frankrig og Italien. Tilbage er kun blevet Tilførslen af engelske Kul samt Udførs- len af danske Landbrugsprodukter til England. Ved Suspensionen af Handelsoverenskomsterne erklærede den britiske Regering, at det kun drejede sig om en ganske foreløbig Foranstaltning, og at det var den bri- tiske Regerings Ønske, at Handelsoverenskomsterne snart igen skulde træde i Funktion. Senere henviste man til Afslutningen af en Overenskomst med De for- enede Stater som Betingelse for Fornyelsen af Over- enskomsten. De forenede Stater indtraadte i Krigen til Forsvar for de neutrale Staters Rettigheder, men ind- til nu har Virkningen af De forenede Staters Deltagel- se i Krigen været en overordentlig Forværrelse af de europæiske neutrale Staters Stilling. Det vides, al den amerikanske Regering, og ganske særligt Præsident Wilson, nærer et levende Ønske om, at de neutrale eu- ropæiske Stater, og ikke mindst de skandinaviske, skal holdes udenfor Krigen, men det kan ikke nægtes, aL hvis dette lykkes, tilkommer Fortjenesten herfor end- nu ikke De forenede Staters Regering. De Allierede har overhovedet ikke gjort det let fol- de skandinaviske Stater at bevare den Balance mellem de krigsførende Parter, det ligelige Forhold til begge Sider, som Neutralitetens Opretholdelse kræver. Vi har her i Danmark ofte haft Indtrykket af, at Oppositionen i de krigsførende Lande, der mente at burde lægge sta- dig voksende Energi i Krigsførelsen, ikke tilstrække- ligt har vurderet Følgerne af de Forholdsregler, som man tog overfor os, og ikke tilstrækkeligt har fulgt vort Raad, naar vi med stor Styrke hævdede, al disse Forholdsregler vilde have en Virkning, der snarest var modsat af den tilsigtede. Mange af Krigens Begi- venheder, ikke mindst de, som har bragt de Allierede de største Skuffelser, faar vistnok først deres rette For- klaring, naar man erindrer, i hvilken Grad man i Eng- land er orienteret bort fra Europa, og hvor ringe Kendskab, der i mange Kredse findes til kontinentale Forhold, især naar det drejer sig om de mindre Sta- ter. Fra dansk Side har man efter bedste Evne søgt at kaste det rette Lys over vor Stilling. Det lykkedes saaledes i Efteraaret Industriraadet at formaa Direk- tør H. P. Prior til al foretage en Rejse til Washington for sammen med Direktør Cold at forhandle med de amerikanske Myndigheder. Det var en Rejse, der ko- stede 3 Maaneders Fraværelse og et stort og besværligt Arbejde, som med stor Dygtighed er udført af de to Herrer. Jeg bringer ved denne Lejlighed Direktør Prior en varm Tak for, hvad han saaledes har paata- get sig for vor Skyld. Det staar da ogsaa til at haabe, at vi ikke staar alt for fjernt fra en Overenskomst med De forenede Stater, der i nogen Maade vil sætte os i Stand til at genoptage Handelsforbindelserne med Vestmagterne og saaledes gengive os den for os saa vig- tige Balance mellem de krigsførende Parter. Vareudvekslingen med Sverige og Norge. Medens Vareudvekslingen med de krigsførende Magt- grupper peger hen paa det fremtidige Forhold til dis- se, viser Vareudvekslingen med Norge og Sverige paa en tilsvarende Maade mod Fremtiden. Allerede paa Generalforsamlingen i Industriforeningen forrige Aar var jeg i Stand til at gøre Rede for, hvorledes den sær- lige Vareudveksling har laget sin Begyndelse. Del var med Tilslutning fra den danske Regering, at Repræ- sentanter for Erhvervenes Fællesudvalg modtog en Indbydelse til en skandinavisk Konference i Stockholm i Marts 1917, det egentlige første Initiativ var udgaael fra vor Side. Det lykkedes at interessere ledende sven- ske Mænd for Tanken. Mødet i Stockholm blev ledet af den senere Udenrigsminister, Admiral Lindman, Fører i Rigsdagen for det svenske Højre og den Gang Formand for Industrikommissionen. Blandt Deltager- ne fra svensk Side tillader jeg mig særlig at fremhæ- ve: Chefen for Jernkontoret, Overingeniør Wahlberg,