Det første danske Industrimøde

9 Iragter Aktionærerne dem kun som Malkekøer, gaar Industrien en daarlig Fremtid i Møde. At Tilfældet ikke er eneslaaende, vil alle Tilstedeværende vide. Naar saaledes flere af vore betydelige Selskaber be- handles paa den Maade, at man opkøber store Poster af Aktier for derefter al tvinge et Medlem ind i Besty- relsen og samtidig fremtvinge en Udvandring af Ak- tiekapitalen mod Ledelsens Ønske, saa er dette Frem- gangsmaader, der fortjener offentligt at slempies som uforsvarlige. Den danske Industri har vel haft nogle gode Aar, men det maa ikke glemmes, at den mere end noget andel Erhverv er blevet gjort lil Genstand for Beskat- ning. Med Undtagelse af Skibsfarten er intet dansk Erhverv i den Grad koncentreret i Aktieselskaber som Industrien. Gennem en hensynsløs Dobbeltbeskatning af de industrielle Virksomheder har man tappet dem meget grundigt og derved i højeste Grad vanskeliggjort dem at samle de Kræfter, der efter Krigen vil blive saa haardt Brug for. Jeg har i Rigsdagen alter og alter søgt at forklare, at Industriens Fortjenester ofte kun findes paa Papiret. Selv uden nogen Forøgelse af Om- sætningen, maa Nedgangen i Pengenes Værdi medføre en dertil svarende Forhøjelse af Fortjenesten, men samtidig maa Industrien rigtignok ogsaa i høj Grad forøge den Kapital, den har staaende i Varelagre og udestaaende Fordringer. Mange Eksempler kan findes, hvor Selskaber, som paa Papiret har tjent smukke Di- vidender, desuagtet har maattet forøge deres Gæld og endda ikke ved egne Midler er i Stand til al betale de paalignede Skaller, men maa gøre stor, ny Gæld for at udrede dem, ligesom det Tilfælde, at de paa Papiret fortjente Dividender ikke kan udbetales paa Grund af manglende Midler, ikke turde være sjældent. For Industrien ligger Fremtiden i en tyk Taage. Saa meget kan dog siges med Sikkerhed, al det ikke bliver Sagførere og Veksellerere, som kan føre den danske Industri fremad, men kun dens egne Mænd, og paa deres Alvor, Flid og Dygtighed vil del bero, om dette for vort Lands Fremtid saa vigtige Erhverv skal kun- ne løse sin Opgave eller gaa til Grunde. Hvorledes de Vilkaar bliver, som Udlandet vil byde os, ved vi ikke, derover er vi ikke Herrer. Derimod er vi Herrer over de Vilkaar, som vi selv vil tilvejebringe, og her vil meget komme an paa, om vi følger de Fri- hedsprincipper, som gennem del sidste Halvhundrede Aar har formaact at føre den danske Befolkning frem til stedse bedre Vilkaar, eller vi vil kaste disse over Bord til Fordel for en ældre Tids Baancllæggelse af Er- hvervene under Statsledelse og Polititilsyn. Endnu tur- de de Ord gælde, som slaar paa Frihedsstøtten og som lyder: »Kongen kendte, at Borgerfrihed, bestemt ved ret- færdig Lov, giver Kærlighed til Fædrelandet, Mod til dets Værn, Lyst til Kundskab, Attraa lil Flid, Haab og Held.« Maatte da den nye Tid ikke glemme, hvad Borgerfri- hed er!