Det første danske Industrimøde

11 lykkedes ham i de følgende Aar, indtil Ruslandslogel i 1812 gav hans Magi det første Dødsstød, nødles Kon- tinentet til at søge Erstatning for de Stoffer, der nor- malt blev tilført fra England og oversøiske Lande; delte førte blandt andet til de første Forsøg paa Frem- stilling af Roesukker. Naaede de talrige videnskabelige Komitéer, der un- der Paris’ Belejring fra 19. Septbr. 1870 til 28. Jan. 1871 var nedsat for at fremstille Erstatningsstoffer, vel ikke at Irelse Byen, saa naaede de da blandt andel un- der de meget ugunstige Forhold al fremstille ca. 400 Kanoner af ny Model og hidtil ukendt Rækkevidde, al oparbejde en Dynamitfabrikation og udvikle det elek- triske Lysmateriel meget betydeligt. At Krigen er Industriskaber, er saaledes ikke noget nyt, og som saadan optræder den ogsaa i neutrale Lande. I4 ør Krigen tilførtes der Tyskland en Mængde forskellige Raavarer over Holland fra dets Kolonier i Indien; da nu de lyske Eksportindustrier standsedes, etableredes der i Holland Oparbejdning af disse Raa- materialier, som jo dog burde og maalte anvendes. Hvor længe den Mangel paa Raamaterialier, man nu overall lider under, skal vare, er vanskeligt at forud- sige; selv om Krigen skulde høre op i en nærmere Fremtid, vil det dog sikkert vare liere Aar derefter, førend Forsyningen med Raamaterialier vil komme ind i samme Gænge som før Krigen, hvis den da nogen Sinde kommer det. De nu stridende Parter har alle i større eller mindre Grad forberedt sig paa, hvad Tyskerne kalder »Ueber- gangswirtschaft«, og de under Krigen udviklede indu- strielle Organisationer vil blive et meget stærkt Vaaben, naar de tabte Markeder atter søges generobrede; det gælder lor de Neutrale at være vel rustede dertil, og for de tre skandinaviske Lande gaar Vejen dertil utvivlsomt gennem et organiseret Samarbejde og Vare- udveksling, saaledes som det nu er inaugureret ved Møder og I1 orhandlinger mellem Erhvervsrepræsentan- ter i Samarbejde med Statsmagterne. For al formindske de Vanskeligheder, som Manglen paa Raamaterialier har fremkaldt, maa der etableres: 1) En til del yderste gennemført Sparsommelighed med alt, hvad der findes i begrænsede eller util- strækkelige Mængder; i den Anledning har Myn- dighederne indført Rationering; men desuden har den haarde Nødvendighed fremtvunget større og skarpere Kontrol i Forbindelse med forbedrede Ar- bejdsmetoder; til Sparsommelighed hører ogsaa den bedst mulige Udnyttelse af Affald; i denne Henseende syndes og er der syndet meget; eksem- pelvis skal jeg nævne, al en mig nærstaaende Virk- somhed for en Snes Aar siden kørte sine Jern- og Staaldrejespaaner paa Lossepladsen; det første Aar, efter al jeg havde stoppet denne Trafik, solgtes de lor ca. 3000 Kr.; med de nuværende Priser betyder saadant Affald for den samme Virksomhed ca. 135,000 Kr. aarlig. Forbruget af Smøreolier var og er maaske nogle Steder endnu altfor s Lort; i den nævnte Virksomhed har man efterhaanden ratio- neret ned til Vs og indført »olieløse Dage«; desuag- tet gaar Maskinerne lige saa godt som lidligere. Forbruget af Pudselvist er reduceret til %. 2) Der maa indføres et maalbevidst, intensivt og paa videnskabelige Undersøgelser støttet Arbejde for at finde Erstatningsstoffer, og der er ingen Tvivl om, at saadannes Anvendelse vil vedblive at være uom- gængelig nødvendig lang Tid, efter al Krigen er op- hørt, idet der sikkert ikke er Grund til at tro, at Pengeværdien atter vil stige i de nærmeste Aar, i alt Fald ikke ret hurtigt; saa man vil blive nødt til al udvise stor Økonomi med Forbruget af Ma- terialier, og Standard-Levefoden, der er blevet sæn- ket ret betydeligt under Krigen, specielt i de krigs- førende Lande, vil formentlig ogsaa være medvir- kende Aarsag til at tvinge til Sparsommelighed. Der maa regnes med lav Pengeværdi, og som Føl- ge heraf høje Materialepriser; Tilvejebringelse af Erstatningsstoffer kan derfor ikke betragtes som en midlertidig Hjælp, men derimod som en Nyorien- tering. Indenfor Maskinbygningen maa man da først og fremmest lægge sig efter at spare paa de kostbare Me- taller og søge at erstatte dem med andre og billigere; men ogsaa paa Jern og Staal kan der i mange Tilfælde spares uden Skade for Konstruktionernes Godhed. An- vender man endnu de ældre Transmissionslejer af Stø- bejern, 1. Eks. Sellers, kan man formindske Bøjnings- paavirkningerne ved al give Lejerne svag konisk Ud- boring, saaledes at deres Diametre ved Enderne er ca. 0,1 mm større end paa Midten. Man bør drage Omsorg lor at støbe ved høj Temperatur og langsom Afkøling lor at erholde et Støbejern med høj Grafitindhold, hvad der formindsker Friktionen og derved muliggør det al spare paa Smørelsen. Skal Lejerne udfores med hvidt Metal, maa man formindske Tykkelsen af dette saa meget som muligt for ikke at nødsages til, som det hidtil ofte har fundet Sted, bagefter at udbore 40—60 pCt. i Spaaner, der ved senere Omsmeltning ikke bli- ver'saa værdifuldt som det oprindelige Metal. Det kan derfor anbefales til hver Lejetype at fremstille en Ko- kille med Styring paa de bearbejdede Yderflader, saa- ledes al der ved Støbningen kun bliver Vs lil 1 mm til- bage til Bearbejdningen. Del kan i mange Tilfælde og- saa være formaalsljenligt al bruge tinrigere Legerin- ger paa de Steder — Enderne —, hvor Paavirkninger- ne er slørst, og tinfattigere Legeringer, hvor de er min- dre. Man kan hermed komme op lil en Besparelse af henimod 75 pGl. Det kan ikke noksom anbefales at benytte Kugle- lejer, hvor dette er gørligt, da der derved spares be- tydeligt saavel i Friktion som i Smøremidler. Dette har jo allerede længe været klart, og nyere Fabriker har derfor meget ofte anvendt Kuglelejer i alle deres 1 ransmissioner, og disse Lejers Anvendelse i Værk- tøjs- og Specialmaskiner tiltager stadig. Man kan reg- ne, at Friktionen i et vel udført Kugleleje ikke er stort mere end 1ho af Friktionen i el almindeligt velsmurt Leje. Et andet Metal, hvis indskrænkede Anvendelse i Ma- skinindustrien er i allerhøjeste Grad nødvendig, er Kobber. Sveriges Forbrug af Kobber udgør ca. 18,000 Tons aarlig eller omtrent 6 Gange saa meget som der produceres i selve Landet. Man maa da først og frem- mest indskrænke Luksusforbruget af Kobber og der-