Det første danske Industrimøde

12 næst se at erstatte del med andre Metaller. Jeg skal se- nere komme tilbage til Kobberets Anvendelse i den elektriske Industri og her kun nævne Anvendelsen af Lejemetal, hvor man jo hidtil har brugt del til Fosfor- bronze, indeholdende ca. 85—90 pCt. Kobber, 15—10 pCt. Tin og efter Omstændighederne tilsat noget af Kobberet eller noget af Tinnet i Form af Fosforkob- ber eller Fosfortin; man har forsøgt i Stedet for at an- vende en Legering med 40 pCl. Kobber, 57 pCt. Zink og 3 pCt. Mangan, »Manganbronze«, eller har erstattet en af de 3 pCt. Mangan med Jern (Deltamelal), og saa- danne Legeringer har i all væsentligt vist sig lige saa gode og anvendelige som Lejemetal som Fosforbron- zen. De vil formentlig ogsaa være anvendelige i Auto- mobilindustrien. Som Erstatning for Kobber anvendes der i stor Ud- strækning Jern og Zink eller forzinket Jern. Paa Sven- ska Metallverken i Veslerås forzinkes Jernar matur gen- stande ved sammen med Zinkpulver og Sand at be- handles i en roterende Jern tromle, opvarmet til ca. 300 Gr.; det synes, al der derved paa Overfladen op- staar en Legering af Jern og Zink. I Lokomotivbygning anvendte man tidligere Kobber i meget stor Udstrækning, dels til Fyrbokser og dels til Rør. Man er nu blevet nødsaget til i Stedel for al fremstille Fyrbokserne af basisk Marlinslaal med en Brudbelastning af ca. 34 kg pr. mm2 og ca. 25 pCl. Forlængelse. Materialet er ganske vist ikke let al be- handle i Blaavarme og maa efter Bearbejdningen ud- glødes omhyggeligt. Pladerne sammensvejses enten elektrisk eller ved Autogensvejsning. Kobberrorene er- stattes med trukne Staalrør; i Lejerne paa Krumtappe og Hjulaksler har man endnu ikke dristet sig til at er- statte det hvide Metal, men hele Armaturen er erstat- tet med Sløbejern og Staal i størst mulig Udstrækning, og herved er det lykkedes at formindske Kobberfor- bruget i et Ekspreslogslokomotiv med ca. 3800 kg og Tinnet med ca. 100 kg. Dampkedlen og Danipcylindre- ne isoleredes lidligere med Asbest; nu anvendes hyp- pigt el Isolationsmateriale af Glasfiber med Jernarme- ring. Som Erstatning for Messing har man med Held an- vendt en Legering af 90—98 pCt. Magnium og 10—2 pCt. Zink. Denne Legering kan valses og bearbejdes gan- ske som Messing og har i valset Tilstand en Brudbe- lastning af ca. 35 kg pr. mm2. Da Vægtfylden af denne Legering kun er 1,8, vil den antagelig kunne bruges saavel i Aeroplan- som i Automobilindustrien. I det hele taget synes Magnium at ville komme til at spille en ret stor Rolle; til at forøge Blys Haardhed anvendtes tidligere Tin og Antimon; del har vist sig, at en Tilsætning af ils pCt. Magnium forøger Blys Haard- hed ca. 3 Gange, hvilket ogsaa kan udtrykkes saaledes, at man opnaar samme Haardhed ved at legere Bly med 0,2 pCt. Magnium som ved at legere det med 3 pCt. Tin. Magnium fremstilles nu i ret stor Udstrækning ved Trollhättan og kan i visse Tilfælde, legeret med Nikkel, anvendes i Stedet for Aluminium, f. Eks. som Reduktionsmiddel ved Udstøbning af Jern og Staal. Mangelen paa Digler har været meget generende i de skandinaviske Lande. Man har forsøgt at klare sig dels ved at anvende Materiale fra gamle Digler, dels ved at bruge grønlandsk Grafit, men saa vidt mig bekendt har man endnu ikke derved naael fuldtud tilfredsstil- lende Resultaler. Det er allerede en gammelkendt Sag al smelte Jern i Flammeovn, og man har forsøgt al konstruere saadanne Ovne ogsaa til Smeltning af Me- tal og synes eftei'haanden at have naaet til gode Resul- tater i saa Henseende. Ogsaa i Skibsbygningsindustrien har det vist sig nød- vendigt al spare til det yderste; medens Skibsbygnings- materiale i Foraaret 1914 kunde købes for ca. 10 Øre pr. kg, har der været Tidspunkter, hvor det maatte be- tales med 1 Krone og 10 Øre! Med saadanne Priser ei- der god Grund for Skibskonstruktørerne til nøje at overveje Anvendelsen af Træ eller Beton i Stedet for en Del af Jernet. Antages det, al et Lastfartøj paa 1000 Tons Dødvægt fordrer ca. 350 Tons valset Slaal, vil delle med sidstnævnte Pris beløbe sig til 380,000 Kr. i Modsætning til 35,000 Kr. før Krigen, og saa maa det endda tages i Betragtning, at det Materiale, man nu faar, ikke altid er af samme gode Kvalitet som tidli- gere, saaledes at der maa udvises særlig Omhu ved Bearbejdningen. Man vil hyppigt blive nødt til at bore Huller, der før lokkedes. Bukninger i kold Tilstand, navnlig skarpe Bukninger, kan let fremkalde Revner, der ofte kan være saa fine, at de kun kan ses under Lup, men ikke desto mindre kan være ret skadelige. Man anvender derfor hyppigt andre Samlingsmeloder. Nu, hvor Brændselet er saa dyrt, er man nødsaget til i endnu større Udstrækning end tidligere at indskræn- ke Varmebehandlingen. Svejsning kan jo anvendes i mange Tilfælde med Fordel. Det Antal Profiler, der valses, er blevet betydeligt indskrænket under Krigen, hvad der selvfølgeligt og- saa bereder Konstruktøren Vanskeligheder, idel han enten maa lage et større Profil end strengt nødvendigt eller lage et mindre og konstruere med en noget min- dre Sikkerhed. De dyre Kul bidrager meget til al fordyre Smede- arbejdet, og man maa derfor i mange Tilfælde erstatte Dele, som man lidligere smedede af Slaal, med staal- støbte Genstande, da del ikke er ualmindeligt, al man selv for Smedegods af store Vægte kan komme lil al betale 6—7 Kr. pr. kg. Mindre smedede Dæksudrustningsgenstande og Be- slag af alle mulige Former kan i ret stor Udstrækning erstattes med støbte Dele af Jern. Hvor de bliver ud- sat for Paavirkninger, er det saakaldle »blødstøbte« Jern anvendeligt, som f. Eks. til Koøjne o. lign., men der maa i størst mulig Udstrækning ogsaa i Skibene spares paa Kobber, Messing, Bronze, Legeringer af hvidt Metal osv. Mange Rør, der lidligere har været fremstillet af Kobber, maa erstattes med Jernrør, som f. Eks. Afløbsror for Dampen fra Varmeledninger fra Dæksmaskineri. Hvor kønt det pudsede Messing og Bronze end kan se ud, saa bliver der næppe fremtidig Raad til at anvende det. Ogsaa Skruerne bliver der næppe Raad lil at fremstille af Metal, men der er jo adskillige svenske Staalværker, der støber Skruer af Slaal. Udenlandske Træsorter, der bidrager saa megel til Følelsen af Hygge og Elegance i Passagerdamperne,