Det første danske Industrimøde

13 faar man nok Lov til at erstatte med malede eller la- kerede skandinaviske Træsorter. Har de kostbare Metallers Anvendelse indenfor Ma- skin- og Skibsbygningsindustrien end givet Anledning til mange Overvejelser, saa har det dog været endnu meget værre indenfor den elektriske Industri, hvor man jo i saa stor Udstrækning brugte specielt Kobber, og Tilvejebringelsen af Isolationsmateriale har ogsaa medført store Vanskeligheder. Med sædvanlig Grundighed og Energi log ElekLrolek- nikens Repræsentanter i Tyskland kort efter Krigens Begyndelse allerede fat paa Undersøgelser af Mulighe- derne for al finde Erstatningsmaterialier samt at mo- dificere de normale Forskrifter for Metallernes Anven- delse i Elektrotekniker!. Tid efter anden er der i de siden da forløbne 3 Aar offentliggjort dels ændrede Normalbestemmelser, dels Raad og Anvisninger an- gaaende Udførselsmaader, som ikke Lidligere var regu- lerede ved Forskrifter. Den største Vanskelighed laa i Mangelen paa Kobber og dets Legeringer, fordi Største- delen heraf maalte reserveres for Fremstillingen af Krigsmateriel. Del næst efter Kobber vigtigste Melal, Aluminium, blev i stor Udstrækning anvendt til Aero- planer og forskellige andre Krigsformaal. Der var end- videre stor Mangel paa Bly, Nikkel og Tin, medens der var nogenlunde rigelige Mængder af Zink, Jern og Staal; derfor bestræbte man sig for, hvor Jern ikke kunde anvendes, i størsi mulig Udstrækning al erstat- te Kobber med Zink og kun benytte Aluminium, hvor Zink ikke kunde anvendes. Elektrotekniken har jo som Ledningsmateriel i saa stor Udstrækning benyttet Kobber, at man, da Krigen brød ud, næppe i tilstrækkelig Grad havde undersøgt Anvendeligheden i Praksis af de øvrige Metaller med nogenlunde god Ledningsevne. Der var derfor mange og store Vanskeligheder, som maalte overvindes, og mange indgaaende Undersøgelser med Hensyn til Fremstillingsprocesser m. m. maalte forelages; men de førte ogsaa lil el gunstigt Resultat. Hvad først Zink angaar, saa er delle Melal som be- kendt noget skørt, men del lykkedes dog al fremstille trukken Zinklraad med en Brudbelastning af 15- 18 kg, medens Kobberlraads Brudbelastning er ca. 40 kg. Dette lykkedes for del første ved al anvende saa ke- misk ren Zink som muligt og udsprøjte del i Stænger paa lignende Maade, som man i en Aarrække har sprøjtet Messing af mange forskellige Profiler -— blandt hvilke jeg skal nævne Trappeskinner — i Pres- ser, der almindelig kaldes »Dickpresser«, og hvoraf mit Selskab under Krigen har bygget flere. De cylin- driske Stænger bliver senere trukket til Traad, Sam- lingsskinnerne til Fordelingstavler kan straks sprøjtes ud med det rette Tværsnit. Trukken Zinklraad er omtrent lige saa bøjelig som Kobbertraad, idel del har vist sig, al det med en Dia- meter af 1—3 mm kan bøjes 20 Gange frem og tilbage over en Dorn med 1 mm Diameter, førend del knæk- ker. Lodningen af Zink er som bekendt vanskelig; og skal det anvendes i Lokaler med høj Temperatur, maa der regnes med noget større Sikkerhedskoefficient end ellers. Aluminium har omtrent dobbelt saa god Lednings- evne som Zink, men kun halvt saa god som Kobber; det var derfor naturligt, al man i første Omgang be- stræbte sig for al erstatte Kobber med Aluminium; men da hele Verdensproduktionen af Aluminium før Krigen kun vai’ ca. 10,000 Tons, er det klart, al man maalte søge det erstattet saa vidt muligt. Af de mere kendte Aluminiumslegeringer skal jeg tillade mig at nævne Elektron (10 pCt. Aluminium og 90 pCt. Mag- nium) og Duraluminium (91 pCl. Aluminium og 9 pCt. Kobber), Magnalium (90 pCt. Aluminium og 10 pCt. Magnium). Disse Legeringer saavel som ren Magnium, hvis Ledningsevne er 22 (i Forhold til Kobberets, som er 57) (og Zinkens, som er 16, medens Jernets er 7), anvendtes fortrinsvis til Samlingsskinner samt Støbe- gods i Apparater for større Strømstyrker. Naar der fordres fuldstændig umagnetisk Materiale, anbefales Elektron, der i presset Tikstand har en Brudbelastning af 32 kg pr. mm2; det er ogsaa meget anvendeligt lil Skruer. Jern af forskellige Haardhedsgrader har allerede fle- re Aar før Krigen været anvendt i Stærkstrønistekni- ken som Luftledninger for Højspændinger, navnlig hvor del ikke drejer sig om al overføre større Energi- mængder, altsaa i Forgreningsledninger i Distribu- tionsnet. Der er frembragt en hel Del Specialkonstruk- tioner for at formindske de Vanskeligheder, Jern frem- byder som Ledningsmateriale, dels Tilbøjelighed lil at ruste, naar de enkelte Parter er for smaa osv. Man har derfor fremstillet Specialkonstruktioner, sammensatte af forskellige Slags Traade, som har en Kerne af Staal og et ydre Lag af bedre Ledere, og man har bestræbt sig for ved forskellige Metoder at give Jerntraaden et holdbart og beskyttende Overlag, først og fremmest ved Forzinkning, men ogsaa ved Forkobring. Til Støtte for Hukommelsen vedrørende de 4 Metallers Lednings- evne, der med runde Tal forholder sig som 8 :4 : 2 : 1, har man indført Ordet »Kaze«. Der findes Specialbestemmelser, støttede paa foretag- ne Undersøgelser for Anvendelsen lil Luftledninger af galvaniseret Staaltraad med el ydre Lag af Zinklraad, og del opgives, al saadanne Ledninger i visse Henseen- der forener Zinkens Ledningsevne med Jernets Styr- ke. Forskellige lyske Firmaer fremstiller saadanne Led- ninger med Arealer fra 2,5 lil 150 mm2. Isolerede Ledninger. Paa Grund af Mangelen paa Gummi, Bomuld, Jute, Olie, Asbest og Glimmer maal- te man hurtigt gaa over til dels at anvende regenera- tiv Gummi og Papirlag af omkring 1 mm Tykkelse. Uden paa Papirlaget spindes ved Flerledere et Lag af Papir, Bomuld, Hamp eller desl. og alleryderst en Metalkappe af 0,25 mm Tykkelse. Der kunde jo endnu være meget at fortælle om Er- statningsmaterialier indenfor den elektriske Industri, men jeg skal indskrænke mig lil det allerede sagte og gaa over til at omtale Erstatningsstoffer for Tekstil- industrien. Desværre har man endnu ikke fundet saa- danne af virkelig Betydning, naar undtages Hør, som jo tidligere dyrkedes i slor Udstrækning her i Landel, navnlig paa Fyn. Da Brændenælder for al kunne vokse kræver dels kaliholdig Jord og dels Skygge, vil det være ret be- grænset, hvilke Mængder af Taveslof der kan udvindes