Det første danske Industrimøde

14 af dem her i Landet. Efter en Nolils, jeg fornylig saa i en lysk Avis, er der for ca. 1 Aar sielen i Berlin stif- tet et Selskab for Dyrkning af Nælder med en Kapital af 175,000 Reichsmark, der i Juli 1917 udvidedes lil 5 Millioner og for kort Tid siden Lil 15 Millioner. Der vil i Aar blive dyrket Nælder paa ca. 20,000 Hektarer eller ca. 36,000 Tønder Land, hvorpaa man venter at kunne avle ca. 16,000 Tons Nældetaver. Men Tysk- lands tidligere Bomuldsimport udgjorde 450,000 Tons. Ved Krigens Udbrud kostede Bomuld i Bremen 1,25 Mk. pr. kg, i Februar d. A. var Prisen blevet til 7,50 Mk. pr. kg. Jeg har nævnt disse Tal for at illustrere, hvor nødvendigt det er at se at finde Erstatningsstof- fer, og hvilke kolossale Summer del drejer sig om. Tysklands Udgifter til Bomuld før Krigen var altsaa ca. 560 Millioner Mark, men vil efter Krigen blive om- trent 6 Gange saa store, altsaa henimod 3,5 Milliard Mark. Tavestoffer findes ogsaa i Tang (Bændeltang), men er saa tynde og findes i saa ringe Antal, at det næppe vil kunne betale sig at udvinde dem deraf. Muligvis kan der udvindes Tavestof af Tørvefiber, der i alt Fald er særdeles anvendelig til Fremstilling af Skyde- bomuld. Det har været forsøgt al fremstille Papir af Bændel- lang, men saalænge man kan faa Træcellulose i til- strækkelig Mængde til nogenlunde rimelige Priser, kan delte ikke lønne sig. Studiekommissionens Tangudvalg har foretaget ret indgaaende Undersøgelser i saa Hen- seende med Assistance af De forenede Papirfabrikker. Som Erstatning for Jutestofferne er man mange Ste- der gaaet over til Anvendelse af Papir. Papirsække har vist sig meget anvendelige, f. Eks. til Transport af Su- perfosfat. I Sverige fremstilles der Bindegarn og Væv af Papir i ret betydelige Mængder. Man anvender der- til Papir af Vægt pr. m2 fra 20—60 gr., skærer det i Strimler lige lil 3 m’s Bredde og fugler og spinder det paa Maskiner, der ikke afviger ret meget fra de sæd- vanlige Spindemaskiner. Baade Jonsereds Fabriker og Stockholms Bomulclsspinderier fremstiller Papirgarn og Papirreb, hvilket sidste ogsaa var udstillet paa Kø- bestævnet i Fredericia i Sommeren 1917. Der er frem- stillet Drivremme af spundet Papir, og en enkelt svensk Fabrik fremstillede allerede for nogen Tid siden et Par Hundrede Meler Papirrem af Bredder fra 50—1000 mm daglig. At Papir og Pap i stor Udstrækning anvendes i Ste- det for Blik- eller Glas-Emballage, har man hyppigt set i de senere Tider, og jeg skal som Kuriosum næv- ne, at man i Kina, efter hvad jeg saa der for ca. 6 Aar siden, i sloi- Udstrækning anvender Papirtønder til Transport af Olie. I Tyskland har man som bekendt forlængst frem- stillet Klæder af Papir og fornylig ophævet det Kort- system, der hidtil har været i Kraft overfor Papirvæv- ningen; efter Fabrikanternes Ønske er denne Industri af vævede og strikkede Varer nu fri for kontrolleren- de Bestemmelser, og Grunden hertil er dels, al der forefindes store Lagre, og dels al Publikum stadig vi- ser nogen Reservalion overfor Papirstofferne, hvad der er ret forklarligt under Hensyn til, al der stadig gøres nye Fremskridt. Hidtil har man væsentligst forarbej- det Ting, der ikke hører Lil de absolute Nødvendighe- der, saasom f. Eks. Løbere, Gardiner o. s. v. Der har flog ogsaa værel fremstillet Overtøj af en Blanding af Papirslof, Bomuld og Silke, men paa Grund af Man- gelen paa de lo sidste Stoffer har Prisen været ret høj, nemlig 16 Mk. pr. m. Man har ogsaa fremstillet Arbejdskitler af Papirstof, men de har kostet ca. 20 Mk., medens man før Krigen kunde købe en meget an- vendelig Arbejdskittel af sædvanligt Stof for 6—7 Mk. Jeg skal derefter sluttelig omtale et Slof, som mulig- vis kan komme til at spille nogen Rolle her i Landet, nemlig Myremalmen. Der er vist ikke saa faa, som ikke har været klar over, at Raamaterialet lil Jernalderens Vaaben var fundet i den danske Jord, nemlig som Myremalm, hvor- af man havde fremstillet saavel blødt Smedejern som godt Staal til Sværd. Den Metode, der blev an- vendt, har formentlig været den saakaldte Osmundske Metode, hvorved man direkte af Malmen vandt smede- ligt Gods paa lignende Maade som ved Hærdferskning. Om det blev Smedejern eller Staal, man fik frem, af- hang i høj Grad af Ovnens Beskaffenhed og den Maa- de, hvorpaa Trækket blev reguleret, i hvilken Hen- seende Vejrliget jo ogsaa var medvirkende. Man har paa forskellige Steder fundet baade Smedeværk løj og uforarbejdede Jernstykker saml Vaaben og Redskaber af Jern og Staal, der ikke sjældent er forarbejdet med ret betydelig teknisk Dygtighed. Denne Jernindustri, hvorom C. Nyrop i Historisk Tidsskrift har fremdraget interessante Efterretninger, har været fortsat lige ned til Christian den Fjerdes Tid, da Skovene var blevet saa forhuggede, at de ikke længer kunde levere de nødvendige Trækul lil Udsmeltning. Myremalm har der sikkert været nok af, og Erindringen om denne meget gamle Industri tabte sig først saa sent, al Bøn- derne i Jylland endnu i Midten af forrige Aarhundrede kunde paavise, hvor der havde staaet Smelteovne, og erindre, at der var betalt »Landgilde« i Myremalm. I Begyndelsen af Fyrrerne blev Spørgsmaalet dansk Jern paany laget op, væsentligst paa Foranledning af J. G. Forchhammer, og Regeringen bevilgede 10,000 Kr. lil al gøre Forsøg med Udsmeltning af Jern af jydsk Myremalm med jydske Tørvekul i en lille Høj- ovn, som en holstensk Ageni ved Navn Holler havde opført i Karlshütte ved Rendsborg, og Forsøgenes Ud- førelse blev overdragel B. S. Jørgensen. Stedfundne Undersøgelser viste, at der fandtes Myremalm paa mange forskellige Steder i Jylland, hvad der i og for sig er ret forklarligt, da den dannes ved Muldsyrens Indvirkning paa Jerniltet i de øverste Jordlag; naar Regnvandet siver gennem disse, omdannes Jernet til kulsurt Jernilte, der senere illes lil Jernlveiltehydrat. Myremalmen indeholder ret betydelige Mængder af Jern, gennemsnitlig 30 til 40 pGt., og tillige noget Fos- forsyre (samt Kiselsyre). Myremalmen kan enten være okkerbrun og leraglig eller sortebrun og forekomme i Klumper af forskellig Størrelse, ja flere Steder endog- saa i meler lykke Lag. Den eneste Anvendelse, der i de sidste 70—80 Aar har været gjort af Myremalmen her i Landet, er som Rensemasse i Gasværkerne, hvortil der aarlig medgaar ca. 3000 Tons. Efter stedfundne Undersøgelser, foretaget af Studiekommissionens My-