Det første danske Industrimøde
År: 1918
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 37
UDK: 338(489)(06) Dan
Den 22. Marts 1918
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Brændselsøkonomi og Dansk Brændsels- og Kontrolforening.
Af Professor ved den polytekniske Læreanstalt Erik Schon.
Danmarks aarlige Forbrug af udenlandsk Brændsel
var før Krigen steget til 3,400,000 Tons. Skulde denne
Kulmængde købes i Øjeblikket, vilde den være at be-
tale med et 4 å 5 Gange saa stort Beløb som tidligere,
og delte Beløb vilde være al udrede i Form af Eksport-
varer, hvorved Importen af et meget stort Kvantum
andre nødvendige Varer vilde vanskeliggøres. Den di-
rekte Virkning af den store Prisstigning iagttages af
Brugerne af Brændsel igennem de overordentligt for-
øgede Udgifter. Under Paavirkning af disse Forhold
ligger det nær al spørge, om del ikke igennem en be-
dre Udnyttelse er muligt at bringe Forbruget af Brænd-
sel, og særlig af det indførte Brændsel, ned; hver Pro-
cent, Landets samlede Forbrug kan nedbringes, bely-
der jo flere Millioner Kroner, saa at et virkningsfuldt
Arbejde vil give stort Udbytte. Svaret maa være, at da
Udnyttelsen af Brændselet i Øjeblikket sikkert er langt
fra at være den bedst mulige, er der rent teoretisk la-
get ikke noget i Vejen for at opnaa betydelige Bespa-
relser; men at der vil være el meget stort Arbejde af
gøre, før man kan haabe paa al se en kendelig Virk-
ning i Landets samlede Forbrug. 1 hvilken Reining
skal da et saadant Arbejde gaa? Ja, Midlet ved dette,
som ved ethvert andet Kulturarbejde, maa være Ud-
bredelse af Oplysning. For al afhjælpe Mangler maa
disse paapeges, deres Følger klarlægges og Midlerne til
deres Afhjælpning angives, og hvor lidligere fulgte Me-
toder er uheldige, enten i sig selv eller paa Grund af
ændrede Forhold, maa nye Metoder udfindes og ind-
arbejdes. Hermed er Arbejdets Art angivet i store
Træk; men hvorledes skal det nu virkelig udføres?
Industriraadet, som har optaget Tanken om al udfø-
re et saadant Arbejde, har ment, at for at det skal ha-
ve nogen Udsigt til Fremgang, maa det organiseres, og
ud fra dette Princip er da Dansk Brændsels- og Kon-
trolforening opslaael.
Formaalet for denne Forening bliver altsaa: her i
Landet at organisere Arbejdet paa i størst mulig Ud-
strækning at opnaa en tilfredsstillende Udnyttelse af
Brændsel til Fyringsanlæg og Forbrændingsmotorer.
Foreningens Virksomhed maa nødvendigvis falde paa
følgende to Hovedomraader: Indsamling og Udbredel-
se af Oplysninger, Arbejdet paa Fyringsanlægene rundt
omkring i Landet, el Arbejde, som dels vil bestaa i
Undersøgelse af Anlægene og Paavisning af Mangler-
ne, dels i Anvisning til Afhjælpning af disse Mangler.
Det er ingenlunde nogen ny Tanke, som her bringes
til Udførelse. Den første Forening af denne Art, nem-
lig »The Manchester Steam Users Association«, stifte-
des allerede i 1855 paa Initiativ af Fairbairn. Dens
Formaal var for det første at forebygge Kedeleksplo-
sioner igennem en indgaaende Kontrol med Medlem-
mernes Kedler, for del andet at fremme Udnyttelsen
af Brændselet ved Undersøgelser af Anlægene i Drift,
og for det tredie al indsamle Oplysninger om Kedler
og Dampmaskiner til Brug for Medlemmerne. Senere
er adskillige andre Foreninger af lignende Art fulgi
efter, nogle med samme Formaal som før nævnt, andre
mere indrettet som Assuranceselskaber. Her i Landel
er der tidligere arbejdet paa al danne en saadan For-
ening, uden at den dog er blevet lil Virkelighed; i Sve-
rige derimod har de to Ångpanneforeninger allerede
virket i adskillige Aar lil stor Gavn.
Jeg skal nu forsøge al gøre Rede for, hvorledes man
har tænkt sig, at Foreningens Virksomhed skal forme
sig, og skal da først omtale Arbejdet paa Anlægene,
idel jeg nævner nogle Eksempler paa de Opgaver, som
her vil komme til at foreligge.
Foreningens Virksomhed i denne Henseende skal be-
staa, dels i et aarligt, grundigt Eftersyn af hvert en-
kelt Medlems Anlæg og dels i Udførelse efter Begæring
af særlige Eftersyn eller Undersøgelser.
Under de aarlige Eftersyn vil Anlægels enkelte Dele
blive gaaet igennem for at konstatere mulige Mangler,
og man vil naturligvis i første Linie lage fal paa al
retle saadanne Mangler, som kan afhjælpes uden stør-
re Vanskelighed, men som Personalet ofte tillægger
ringe Betydning. Af saadanne Mangler vil der i mange
Tilfælde kunne paavises en hel Række. Hvor ofte ser
man ikke ved et Kedelanlæg, al Murværket omkring
Kedlen er revnet, at Isolationen paa Damprørene er
mangelfuld, og al Ledninger og Ventiler til Damp og
Vand er utætte. Mangler af denne Arl kan enhver paa-
vise, men Erfaringen viser, at der hører en Kraftan-
strengelse til for al faa dem afhjulpne, og al deres Be-
tydning i de fleste Tilfælde ringeagtes. Man tør haabe,