Det første danske Industrimøde

År: 1918

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 37

UDK: 338(489)(06) Dan

Den 22. Marts 1918

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
21 at det i adskillige Tilfælde vil være af Betydning, at en udenforstaaende, kompetent Person gør opmærksom paa Mangler af denne Art og forklarer, hvorledes de kan give Anledning til Tab. En nærmere Undersøgelse er imidlertid paakrævet og vil kunne bringe mere al- vorlige Fejl frem. Man vil undersøge, hvorledes del staar til med Kedlens Yder flade og Røgkanalerne. Her kommer ellers i Almindelighed kun Skorstensfejeren, og man kan ikke altid forlange af ham, at han skal undersøge, om der findes Utætheder i Murværket, som sætter de forskellige Træk i Forbindelse med hinan- den, eller, hvad der er alvorligere, om Kedelpladerne er tæret udvendig eller viser Utætheder. Del maa og- saa undersøges, hvorledes Kedlen ser ud indvendig, om Rensningen udføres forsvarligt, om der findes Tæringer paa Pladerne eller anden Skade. Med andre Ord, ved det aarlige Eftersyn vil der være gode Betingelser til Stede for at bringe alle aabenlyse og skjulte Fejl frem for Dagens Lys, saa at de kan blive afhjulpet. Der er ikke Tvivl om, al der paa denne Maade vil vin- des en forøget Driftssikkerhed og tillige i mange Til- fælde opnaas Besparelser. Det er tillige at vente, al del Eftersyn, som til daglig skal foretages af Fabriksper- sonalet saavel under Driften som ved Kedelrensninger o. 1., vil blive mere indgaaende, naar det saaledes un- derkastes Kontrol fra Foreningens Side. Det aarlige Eftersyn skal dog ikke indskrænkes til selve Kedlen alene, men skal omfatte alle Hjælpeappa- rater saasom Fødepumper, Vandrensere, Vandmaalere, Kulvægte osv., altsaa en hel Række af Apparater, som man ofte finder i en temmelig daarlig Forfatning. Ligesom Foreningen skal være forpligtet til at fore- tage de aarlige Eftersyn, saaledes skal Medlemmerne forpligte sig til at give Foreningen Lejlighed til al fo- retage dem, og det følger af det sagte, at vedkommen- de Del af Anlæget ved Eftersynet maa være ude af Drift, saa at man kan komme til overalt, baade indven- dig og udvendig. Ved den første Undersøgelse af et Medlems Anlæg vil der blive oplagel en kortfattet Be- skrivelse af alle delles enkelte Dele, saa at Foreningen vil være orienteret i paakommende Tilfælde. Den til- sigtede Forbedring af Økonomien opnaas imidlertid ik- ke ved blot at sørge for, al Anlægel er i Orden; del er tillige nødvendigt, al Driften ledes paa rette Maa- de. Herved føres jeg til det vanskeligste Punkt ved ethvert Fyringsanlæg, nemlig selve Fyringen. Som et- hvert andet Arbejde kan Fyringen udføres godi eller daarligt, men der er ved delte Arbejde den Ejendom- melighed, at det ofte er vanskeligt at afgøre, om det bliver udført paa den ene eller den anden Maade. I adskillige Tilfælde er en Bedømmelse ganske udeluk- ket, nemlig naar der hverken bruges Kulvægt eller Vandmaaler, og i saadanne Tilfælde arbejdes der alt- saa fuldstændig i Blinde. Navnlig nu for Tiden, hvor man kun i mindre Grad er Herre over, hvilken Kulsort man faar, og hvor Brændselet altsaa kan variere me- get stærkt, er det nødvendigt al have i all Fald del Hjælpemiddel til Bedømmelse, som kan faas ved al bestemme den forbrugte Kulmængde og den fordam- pede Vandmængde. Kendskabet til disse Tal vil imid- lertid ofte føre til Ønsket om Forbedring af Fyringen, og Medlemmerne vil da ved Henvendelse lil Forenin- gen kunne faa den fornødne S-ølle. Foreningens Virk- somhed paa dette Omraade vil bestaa i dels at foreta- ge Fordampningsforsøg og dels i al give Vejledning. Foreningen maa raade over kompetente Instruktører, som selv kan vise, hvorledes man skal fyre økonomisk. Tillige er det Meningen at afholde Kursus for Fyrbø- dere med Undervisning dels i selve Fyringsarbejdet og dels i Emner, som staar i direkte Forbindelse hermed. I de svenske Foreninger lægger man meget stor Vægt paa Instruktionen af Fyringspersonalet og mener her- ved at have opnaaet gode Resultater. Foreningen vil yderligere kunne yde Medlemmerne Støtte ved Udførelsen af andre særlige Undersøgelser, saasom ved Garantiprøver, Vurdering af nye Brænd- selssorter osv. Jeg kommer dernæst til Omtalen af det andet Hoved- omraade for Foreningens Virksomhed, nemlig Indsam- lingen og Udbredelsen af Oplysninger vedrørende Fy- ringsanlæg og Forbrændingsmotorer. Oplysningerne skal fremskaffes dels ved Studium af den indenlandske og udenlandske Faglitteratur, dels igennem Erfarin- ger, indhøstet ved Arbejdet paa Medlemmernes An- læg og paa anden Maade. Maalet er altsaa, at den paa- gældende Afdeling af Foreningen efterhaanden skulde blive som et Leksikon vedrørende de nævnte tekniske Omraader, som Foreningens Medlemmer og andre skulde kunne raadspørge. Jeg tror, al dette Arbejde vil vise sig at blive meget betydningsfuldt, samtidig med at del vil blive meget stort og fordre Assistance fra adskillige Medarbejdere. Som Eksempel paa el Omraade, paa hvilket del er vanskeligt for den enkelte al skaffe sig fornøden Op- lysning, skal jeg nævne Anvendelsen af vore hjemlige Brændselssorter: Brunkul, Tørv og Brænde til Fyring ved stationære Anlæg samt til Lokomobiler, og end- videre de forskellige andre industrielle Anvendelser, som disse Brændselssorter har faaet. Der er gjort og gøres stadig Forsøg hermed, og der indvindes mange Erfaringer med Hensyn til deres Beskaffenhed, de bed- ste Metoder til deres Anvendelse og de Betingelser, de frembyder, for at kunne Iræde i Stedet for udenlandsk Brændsel. Spørgsmaalet er særdeles omfattende, og der er endnu meget tilbage al opklare; jeg skal i det følgende give nogle Oplysninger om, hvad der hidtil er naaet. Med Hensyn til Brunkul udføres der for Tiden paa Brændselsnævnets Initiativ og under Ledelse af Prof. Bache ved den polytekniske Læreanstalt, en omfat- tende Forsøgsrække. Herved er det Meningen at fast- slaa, hvorledes de forskellige Fyringsindretninger vir- ker ved Anvendelsen af Brunkul. Foruden almindelig Planrist med Haandfyring og naturlig Træk, undersø- ger man Planrisl med Underblæst, Underfeed-Stokers, Vandrerist med Underblæst, Wilton Rist og endelig Trapperist. Til Sammenligning og Kontrol udføres der tillige Forsøg med andet Brændsel, saasom Kul og Kokes, paa de samme Fyrsteder. Forsøgene er endnu ikke afsluttet, saa der kan ikke for Tiden siges noget endeligt om. hvilket Fyrsted der vil vise sig at være bedsi egnet; derimod har man allerede faaet bestemte Erfaringer om Anvendeligheden af Brunkul fra Trold- hede. Disse Erfaringer er gunstige, idet man i store