Det første danske Industrimøde

22 I ræk kan sige, al der ved denne Art af Brunkul kan opnaas samme Virkningsgrad som med Stenkul. Det- te vigtige Resultat kan ogsaa udtrykkes saaledes: Brunkul af den Art, som faas fra Troldhede, kan be- dømmes paa Grundlag af deres Brændeværdi. I Al- mindelighed kan det dog ikke tilraades at anvende Brunkullene alene, idel en mindre Indblanding af let- tere antændelige Kul, f. Eks. en Femtedel eller en Sjettedel, vil gøre Fyret mere jævnt. Brunkullene fra Troldhede udmærker sig ved, al de ikke giver flyden- de Slakke, men kun løs Aske, som man let kan brin- ge til at falde igennem Rislen. Vil man anvende Brun- kul alene, bliver der altsaa ikke Tale om egentlig Fyr- rensning. Overfor Kul eller Kokes, som giver vanske- lig Slakke, vil en Indblanding af de her betragtede Brunkul ofte vise sig fordelagtig, saa at man med Blandingen faar en højere Virkningsgrad. Et vigtigt Hensyn er der dog at lage ved Anvendelsen af Blan- dinger, indeholdende Brunkul. Kedlernes Fordamp- ningsevne gaar nemlig tilbage, fordi Temperaturen i Fyret er lavere end ved Stenkul alene. Indholdet af Brunkul i Blandingen maa altsaa rette sig efter, hvor megen Damp man skal producere. Har man rigelig Kedelkraft, vil man kunne bruge f. Eks. 4 Dele Brun- kul til 1 Del Stenkul, og man vil da med de nuværen- de Kulpriser opnaa en ikke ubetydelig økonomisk For- del, 10—20 pCt. Som flere Gange udtrykkelig bemær- ket, er de nævnte ret gunstige Resultater opnaael med Kul fra Troldhede. Disse Brunkul bestaar for en væ- sentlig Del af ikke meget omdannet Træ. Kullene er meget smaa og indeholder meget Vand: 40—50 pCt., men kun lidt Aske. Overfor denne Art af Brunkul staar en anden, nemlig Brunkullene fra Fasterholt. Disse Kul faas i større Stykker og har derfor et langt mere tiltalende Udseende, men desværre er de langt vanskeligere at have med at gøre, særlig paa Grund af deres større Indhold af Aske. Det synes, som om en Planrist med Underblæst hidtil har vist sig som det bedste Fyrsted til Fasterholtkul, men man maa med Interesse imødese Forsøgene med en Trapperist, idet dette Fyrsted skulde være særlig egnet til Brænd- sel med stort Indhold af Slakke. Ogsaa over Anvendelse af Troldhedekul til Lokomo- bilfyring er der i den seneste Tid foretaget Forsøg. Dette Arbejde er sat i Værk af Dansk Brændsels- og Kontrolforening og omfatter iøvrigt Undersøgelser af adskillige andre Brændseler i deres Anvendelse til et Lokomobil. Naar Foreningen har sat denne Forsøgs- række i Gang, allerede før den selv egentlig er traadt ud i Livet, saa er det i Overbevisning om, at der net- op ved Lokomobiler hersker ganske særlige Forhold, som trænger til Opklaring, og at der her er et Omraa- de, hvor der er Mulighed for Forbedringer. Ved For- eningens Prøver med Brunkul fra Troklhede er man kommet til ganske lignende Resultater som omtalt før. Det viste sig al være umuligt at holde Damp med Brunkul alene; derimod kunde man endogsaa opnaa normal Belastning blot ved Indblanding af en Femte- del engelske Stenkul. Dernæst skal jeg omtale Forsøg med Tørv. Ved Tørv møder man den samme Vanskelighed som ved Brunkul, at Kedlernes Fordampningsevne gaar ned. Dette bliver særlig udpræget, naar der ikke bliver la- get tilstrækkeligt Hensyn til, al Tørv i Almindelighed udvikler megen Gas, hvorfor der bør sørges for en passende Tilledning af Luft over Risten. Gør man ikke del, vil en. stor Del af Gassen gaa uforbrændt bort, hvilket naturligvis giver Tab og nedsætter Fyrets Tem- peratur. Til Fyring nied Tørv kan man med stor For- del anvende en Wilton-Rist eller ogsaa en Slags Risl beslaaende af Plader af Støbejern med en Mængde smaa Huller. Til dette Fyr er det nødvendigt at bruge Underblæst. Luften over Risten faas paa simpel Maa- de igennem Fyrdøren, og Anvendelsen af Underblæsl giver ganske overordentlig gode Betingelser for Regu- lering af den Luftmængde, som strømmer ind ad den- ne Vej. Ved el Fyr af denne Art vil en Kedels For- dampningsevne ikke gaa meget tilbage, naar man gaar over til at bruge Tørv i Stedet for Kul. Ved de ovenfor omtalte Forsøg med el Lokomobil er der ogsaa anvendt Tørv, men desværre med uhel- digt Resultat. Dette skyldes dog i høj Grad Kvaliteten af de benyttede Tørv, idet disse satte megen Slakke, som var vanskelig at fjerne paa Grund af Konstruk- tionen af Lobomobilets Fyrsted. Ved fortsatte Forsøg vil man prøve en Ændring af Fyrstedet, hvorved Ri- sten er blevet sænket et godt Stykke ned. Denne Æn- dring har flere Betingelser for at give en Forbedring; thi dels opnaas der et betydeligt højere Ildrum, hvor- ved Flammerne kan komme bedre til Udvikling og Faren for ufuldstændig Forbrænding formindskes, og dels er Risten nu saaledes beliggende, al Rensningen ikke vil give Vanskeligheder. Jeg kommer dernæst til Omtalen af Træ som Brænd- sel ved industrielle Anlæg. I Modsætning til Brunkul og Tørv har man i mange Aar benyttet Træ til Fyring under Dampkedler, nemlig ved alle Fabriker, som paa den ene eller den anden Maade giver sig af med Træ- bearbejdning, hvorved der fremkommer Affald, egnet til Anvendelse som Fyringsmateriale. Der er dog paa dette Omraade forskellige Nyheder af Interesse. Del første Punkt, som jeg skal omtale, er Anvendelsen af Brænde til Fyring i Lokomobiler. Dette har naturlig- vis ogsaa været benyttet tidligere, men har sikkert un- der Krigen vundet betydelig Udbredelse paa Grund af Vanskelighederne ved at faa passende Kul. Resul- tatet har sikkert i de fleste Tilfælde været ret tilfreds- stillende, idet der ikke har været Vanskelighed ved al holde Spændingen; noget andet er, om Forbruget ikke har været urimelig stort, og herom kan jo kun nøjag- tige Forsøg give Oplysning. Ved Foreningens Loko- mobilprøver har man ogsaa benyttet Træ. Hidtil har man dog kun kunnet prøve med Brænde i korte Styk- ker og har hermed naaet en ret tilfredsstillende Udnyt- telse, navnlig ved den sænkede Rist. Forhaabentlig vil der senere blive Lejlighed lil at prøve med Brænde i hele Stykker, hvilket antagelig er den Form, som be- nyttes mest. I de sidste Aar er Træ blevet anvendt som Brænde under en ny Form, nemlig som den saakaldte Træ- hakkelse. Træhakkelsen fremkommer ved at hakke Affaldet fra Skovningen, d. v. s. Grene og Kviste, mere eller mindre fint ved Hjælp af særlige, meget kraftige Maskiner; for Naaletræers Vedkommende kommer her-