Det første danske Industrimøde

23 til alle Naalene. Endelig kan ogsaa en Del af Roden optages og behandles paa samme Maade. Ifølge sven- ske Forsøg med Gran og Fyr kan der pr. 1 m3 fuld I Træ vindes 64 kg Grene paa mere end 1 cm Tykkelse, 210 kg Kviste og Naale og 78 kg Rødder, ialt 352 kg Hakkelse, svarende til 107 kg Kul å 7000 Varmeenhe- der pr. kg. Del saaledes udnyttede Materiale blev tid- ligere liggende i Skoven, hvor det nærmest har gjort Skade. Ved Udnyttelsen al' Affaldet kan der altsaa vindes i Træhakkelse over 50 pCl. af den faste Vedmasse, og Metoden giver altsaa en meget betydelig Forøgelse af Brændeudbyt let. Dette gælder som nævnt ved Gran og Fyr; hvorledes Forholdet stiller sig med andre Træ- arter, kan jeg ikke oplyse. Træhakkelsen skal helst lagres i nogen Tid i store Dynger, idet Vandet da vil uddrives under Paavirkning af den ved Lagringen fremkaldte Temperaturstigning, og man vil da faa et ganske fortrinligt Brændselsmateriale, som er let at forsende og let at benytte. Anvendelsen af Træhak- kelse har i Sverige faaet et meget betydeligt Omfang, og de her i Landet foretagne Forsøg synes ogsaa al tyde paa, at Metoden vil kunne bringe os Fordel, sær- lig i de store Hedeplantager. Der er for Tiden omfat- tende Forsøg i Gang. Det haabes, at det ogsaa vil blive muligt at prøve med dette Brændsel ved Foreningens Lokomobilforsøg. Ved Anvendelse af Træhakkelse vil der, navnlig ved Lokomobiler, kunne være særlig Grund til at frygte for Gnistdannelsen. Hertil maa der altsaa tages Hensyn, og Undersøgelse af Gnistfangere vil derfor rimeligvis blive knyttet til Foreningens For- søg. Brugen af dansk Brændsel er imidlertid paa in- gen Maade begrænset til Fyring ved Dampkedler. An- vendelsen af Brænde og Tørv til Opvarmning spiller saaledes, som bekendt, en stor Rolle, og det skal be- mærkes, at det vil falde ind under Foreningens Virke- felt at samle Oplysninger om Fyrsteder og Ovne til del- te Brug, eventuelt tillige at anstille Forsøg hermed, hvilket ganske sikkert vil være meget ønskeligt. Kun- de det lykkes at opnaa nogen Besparelse paa dette Omraade, vilde det være af overordentlig stor økono- misk Betydning for Landet, idet Opvarmningen læg- ger Beslag paa af Landets Indførsel af Brændsel, foruden en stor Mængde Koks fra danske Gasværker. Det danske Brændsel har tillige fundet en ret udstrakt Anvendelse til Fremstilling af Gas til Forbrændings- maskiner. Hertil er man blevet ført ved de herskende Importvanskeligheder. Da det nemlig blev umuligt at faa tilstrækkeligt af Olie til Dieselmotorerne, maatte man skaffe andre Midler til Opretholdelse af Driften, og man begyndte da al ombygge Dieselmotorerne til Sugegasmaskiner, en Fremgangsmaade, som har lagel betydelig Fari i de sidste Aar. Ved disse Anlæg frem- stilles Gassen som oftest af Tørv, og der vindes da ikke ubetydelige Mængder af Tørvetjære. Denne Tjæ- re har nu vist sig, i Modsætning til Kultjære og Træ- tjære, at brænde særdeles godt i Dieselmotorer, naar den befries for sit Vandindhold. Tjærens Konsistens i kold Tilstand er nærmest som meget tyk Vognsmø- relse, og man maa derfor træffe grundige Foranstalt- ninger for at forhindre, at den siørkner i Rørene; men bortset herfra synes Anvendelsen i Dieselmotorer ikke at volde Vanskelighed. Som Tændeolie maa der na- turligvis benyttes en ringe Mængde Solarolie e. 1. Man kan da tænke sig og har, saa vidt jeg ved, ogsaa re- aliseret den smukke tekniske Kombination, at et Værk med to Dieselmotorer lader den ene bygge om til Tørvegas, og ved at arbejde alene med den i Dagti- merne vindes saa megen Tjære, at der bliver nok til at drive den anden Motor paa de Tider, hvor begge Motorer skal være i Gang. Foruden Tørv har man tillige anvendt Brunkul til Fremstilling af Sugegas og derved opnaael et tilfreds- stillende Resultat i økonomisk Henseende, om end der endnu synes at være nogle tekniske Vanskeligheder al overvinde. Metoden benyttes i all Fald ved eet kom- munalt Værk. De benyttede Brunkul er fra Trold- hede. Man har ogsaa tidligere benyttet tjæregivende Brændseler til Fremstilling af Sugegas, men uden af- gørende Resultat, idet Gassens Rensning frembød me- get store Vanskeligheder. Den nuværende Udvikling paa dette Omraade har derfor kun været mulig, fordi der er kommet nye Apparater frem, hvorved denne Rensning kan ske med fuld Sikkerhed. Naar jeg har givet denne, ganske sikkert ufuld- stændige Udsigt ovei’ del Arbejde, som for Tiden gø- res til Fordel for en bedre Udnyttelse af del danske Brændsel ved dels Brug til Fyringsanlæg og For- brændingsmotorer, saa er det dels fordi Emnet kan antages at være af Interesse for den tilstedeværende Kreds, og dels fordi der herved er givet et godt Ek- sempel paa, hvor betydningsfuldt det vil kunne blive, at der oprettes en Organisation, som paa den ene Side kan samle og ordne et saadant større System af Erfaringer og paa den anden Side gøre disse Erfa- ringer nyttige i Virkeligheden igennem et Arbejde ude omkring paa selve Anlæggene. Saaledes som med Spørgsmaalet om det danske Brændsel, saaledes ogsaa med en hel Række andre tekniske Spørgsmaal. Indsamlingen af Oplysninger be- tyder et stort Arbejde, som maa gennemføres systema- tisk; og naar det en Gang er gjort, vil vor Adgang til hurtigt at blive orienteret om mange Specialspørgs- maal være blevet betydelig lettet. Det er mit Haab ved denne Fremstilling af Hoved- punkterne i Programmet for Dansk Brændsels- og Kontrolforening, at have vist, at Foreningen vil kunne komme til at svare til sit Formaal, der, som tidligere nævnt, er: at organisere Arbejdet paa i størst mulig Udstrækning al opnaa en tilfredsstillende Udnyttelse af Brændsel til Fyringsanlæg og Forbrændingsmo- torer.