Det første danske Industrimøde

De af Krigen skabte Indskrænkninger i den frie Handel og Produktion. Af Direktør Chr. II. Olesen. Verdenskrigen afbrød en mangeaarig Fred mellem de europæiske Stormagter, under hvilken Handelens Internationalisering var saaledes fremskredet, at man- ge heri saa et Bolværk mod Krigen og næsten alle en Sikkerhed for dens Kortvarighed. I Danmark var vi fulgt i det almindelige Spor. Del paa Hjemineforbru- get indstillede Landbrug var forlængst afløst af en Landbrugsindustri, der solgte sine Varer paa andre Markedspladser. Befolkningens vigtigste daglige For- nødenheder købte vi for en stor Del udefra, og ved Krigens Udbrud maatte saaledes Forbindelsen med Udlandet først blive Gensland for Overvejelse og Dis- positioner. Troen paa Krigens Kortvarighed bevirkede, al Re- geringen først log sig af Hjemmeforbruget — Loven af 7. August 1914 om Prisreguleringen — dernæst af Skibsfarten, der naturligt var standset, men som kom i Gang igen, efter al Krigsforsikringerne for Varer og Skibe i September var kommet i Orden. At Regeringen straks igennem sin Handelspolitik begyndte at begræn- se de gængse Fortjenester, fremkaldte en Usikkerhed indenfor de private Erhverv, som medførte, al den saa vigtige Kornhandel, da Tonnagespørgsmaalet var ord- net, ikke kom i tilfredsstillende Gænge, og vi fik derfor ikke i Efteraaret 1914 de Kornforsyninger, som vi burde have haft igennem del private Initiativ, ligesom Regeringen samtidig forsømte at foretage Indkøb. Spørgsmaalet Maksimalpris paa Korn blev straks drøf- tet indenfor Prisreguleringskommissionen, hvor det vakte alvorlig Modstand, men forgæves; ved Aarets Udgang gennemførte Indenrigsministeren sin Maksi- malpris paa Rug og fastsatte en Pris, der definitivt slog den private Kornhandel i Stykker. Regeringens derefter paabegyndte Forsøg paa selv al importere, førte ikke (il store Resultater, fordi Indenrigsministe- ren, bundet ved sin egen Maksimalpris, opholdt sig ved Spørgsmaalet om Prisen fra Udlandet paa et Tids- punkt, hvor Prisen maatte være det rent underord- nede. Man maa i Regeringens Maksimal-Politik maaske se en rimelig Udvikling af den Socialpolitik, der alle- rede inden Krigen — under socialistisk Pres — var kommet i Højsædet, og som gik ud paa at udvikle en Understøttelsespolitik overfor visse Befolkningslag, en Politik, der vejede meget stærkt til i den s lore Væl- gerhær, uden at man samtidig tog fornødent Hensyn til Erhvervene. Ogsaa nu gjaldt det kun Beskyttelse for og Hjælp fil de bredeste Lag uden Hensyn til Midlerne, og med fuldstændig Mangel paa Forstaaelse af, al det var Hønen, som lægger Guldæggene, man var i Gang med al slagte. Regeringens svigtende Forstaaelse af Erhvervslivets Tarv gav da Stødet til, at vore Erhvervsorganisationer selv tog Initiativet til al søge Erhvervslivet beskytlel og bevaret. Jeg behøver ikke i denne Kreds al kom- me ind paa, hvad vi skylder de Mænd, der har ofret Tid og Kræfter paa de vanskelige Forhandlinger, der nu igennem Aar har været ført med vore gamle For- bindelser mod Syd og Vest, hvilke Forhandlinger førte til de Handelsoverenskonister, som i saa væsentlig Grad har muliggjort vore Tilførsler i disse vanskelige Aar. Det Samarbejde, der paa Handelsoverenskomster- nes Omraade har udviklet sig med de forskellige De- partementer under Centraladministrationen, har været af afgørende Betydning og paaskønnes i højeste Grad indenfor denne Kreds. Jeg skal endnu nævne, al Regeringens Kornpolitik fortsattes uforandret i del paabegyndte Spor, der en- delig har ført til, al Kornhandelen blev taget ud af Købmændenes Hænder og nu udelukkende hviler i Regeringens. Uden at gaa i Delailler vedrørende Kulspørgsmaa- let, der jo næsten er lige saa vigtigt som Kornspørgs- maalet — og da navnlig ganske vitalt for vor Industri — bør jeg som et slaaend.e Eksempel paa Forskellen mellem Stats- og privat Initiativ nævne, hvorledes Si- tuationen var den 1. Februar 1917, da Udviklingen i Marinepolitiken kulminerede i den tyske Blokadeer- z klæring; Slat og Kommune laa med Kulbeholdninger for Dage eller Uger, medens Industrien, der var for- synet for Maaneder, paa Grund af Statens uheldige Dispositioner maatte gaa med til al udlevere af sine Beholdninger til forskellige offentlige Institutioner, løvrigt skal jeg som sagt ikke komme nærmere ind