Det første danske Industrimøde
År: 1918
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 37
UDK: 338(489)(06) Dan
Den 22. Marts 1918
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De af Krigen skabte Indskrænkninger i den frie Handel og Produktion.
Af Direktør Chr. II. Olesen.
Verdenskrigen afbrød en mangeaarig Fred mellem
de europæiske Stormagter, under hvilken Handelens
Internationalisering var saaledes fremskredet, at man-
ge heri saa et Bolværk mod Krigen og næsten alle en
Sikkerhed for dens Kortvarighed. I Danmark var vi
fulgt i det almindelige Spor. Del paa Hjemineforbru-
get indstillede Landbrug var forlængst afløst af en
Landbrugsindustri, der solgte sine Varer paa andre
Markedspladser. Befolkningens vigtigste daglige For-
nødenheder købte vi for en stor Del udefra, og ved
Krigens Udbrud maatte saaledes Forbindelsen med
Udlandet først blive Gensland for Overvejelse og Dis-
positioner.
Troen paa Krigens Kortvarighed bevirkede, al Re-
geringen først log sig af Hjemmeforbruget — Loven
af 7. August 1914 om Prisreguleringen — dernæst af
Skibsfarten, der naturligt var standset, men som kom
i Gang igen, efter al Krigsforsikringerne for Varer og
Skibe i September var kommet i Orden. At Regeringen
straks igennem sin Handelspolitik begyndte at begræn-
se de gængse Fortjenester, fremkaldte en Usikkerhed
indenfor de private Erhverv, som medførte, al den saa
vigtige Kornhandel, da Tonnagespørgsmaalet var ord-
net, ikke kom i tilfredsstillende Gænge, og vi fik derfor
ikke i Efteraaret 1914 de Kornforsyninger, som vi
burde have haft igennem del private Initiativ, ligesom
Regeringen samtidig forsømte at foretage Indkøb.
Spørgsmaalet Maksimalpris paa Korn blev straks drøf-
tet indenfor Prisreguleringskommissionen, hvor det
vakte alvorlig Modstand, men forgæves; ved Aarets
Udgang gennemførte Indenrigsministeren sin Maksi-
malpris paa Rug og fastsatte en Pris, der definitivt
slog den private Kornhandel i Stykker. Regeringens
derefter paabegyndte Forsøg paa selv al importere,
førte ikke (il store Resultater, fordi Indenrigsministe-
ren, bundet ved sin egen Maksimalpris, opholdt sig
ved Spørgsmaalet om Prisen fra Udlandet paa et Tids-
punkt, hvor Prisen maatte være det rent underord-
nede.
Man maa i Regeringens Maksimal-Politik maaske
se en rimelig Udvikling af den Socialpolitik, der alle-
rede inden Krigen — under socialistisk Pres — var
kommet i Højsædet, og som gik ud paa at udvikle en
Understøttelsespolitik overfor visse Befolkningslag,
en Politik, der vejede meget stærkt til i den s lore Væl-
gerhær, uden at man samtidig tog fornødent Hensyn
til Erhvervene.
Ogsaa nu gjaldt det kun Beskyttelse for og Hjælp
fil de bredeste Lag uden Hensyn til Midlerne, og med
fuldstændig Mangel paa Forstaaelse af, al det var
Hønen, som lægger Guldæggene, man var i Gang med
al slagte.
Regeringens svigtende Forstaaelse af Erhvervslivets
Tarv gav da Stødet til, at vore Erhvervsorganisationer
selv tog Initiativet til al søge Erhvervslivet beskytlel
og bevaret. Jeg behøver ikke i denne Kreds al kom-
me ind paa, hvad vi skylder de Mænd, der har ofret
Tid og Kræfter paa de vanskelige Forhandlinger, der
nu igennem Aar har været ført med vore gamle For-
bindelser mod Syd og Vest, hvilke Forhandlinger førte
til de Handelsoverenskonister, som i saa væsentlig
Grad har muliggjort vore Tilførsler i disse vanskelige
Aar. Det Samarbejde, der paa Handelsoverenskomster-
nes Omraade har udviklet sig med de forskellige De-
partementer under Centraladministrationen, har været
af afgørende Betydning og paaskønnes i højeste Grad
indenfor denne Kreds.
Jeg skal endnu nævne, al Regeringens Kornpolitik
fortsattes uforandret i del paabegyndte Spor, der en-
delig har ført til, al Kornhandelen blev taget ud af
Købmændenes Hænder og nu udelukkende hviler i
Regeringens.
Uden at gaa i Delailler vedrørende Kulspørgsmaa-
let, der jo næsten er lige saa vigtigt som Kornspørgs-
maalet — og da navnlig ganske vitalt for vor Industri
— bør jeg som et slaaend.e Eksempel paa Forskellen
mellem Stats- og privat Initiativ nævne, hvorledes Si-
tuationen var den 1. Februar 1917, da Udviklingen i
Marinepolitiken kulminerede i den tyske Blokadeer-
z klæring; Slat og Kommune laa med Kulbeholdninger
for Dage eller Uger, medens Industrien, der var for-
synet for Maaneder, paa Grund af Statens uheldige
Dispositioner maatte gaa med til al udlevere af sine
Beholdninger til forskellige offentlige Institutioner,
løvrigt skal jeg som sagt ikke komme nærmere ind