Det første danske Industrimøde
År: 1918
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 37
UDK: 338(489)(06) Dan
Den 22. Marts 1918
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
dene en Del i Bevægelse, idel Myndighederne traf en
saadan Ordning, at det blev forbudt den eneste eksi-
sterende Fabrik at producere Talglys, medens der blev
stillet Raastoffer til Disposition for Stearinlysfabri-
kerne og — en Virksomhed, der aldrig har drevel no-
gen som helst Art af Lysfabrikation og aldeles ikke
var indstillet herpaai
Sodaindustrien mangler og har i flere Perioder
manglet adskillige Raas toller, saaledes at lange Stil-
standsperioder har været Følgen. Industrien beklager
sig over at skulle dække de Tab, den i disse Stilstands-
perioder har haft paa Krystalsodafabrikerne ved For-
tjeneste paa dens andre Artikler.
Cigar- og Tobaksindustrien blev den 1. September
1917 overrasket ved en indenrigsminisleriel Bekendt-
gørelse om, at al Handel en gros af Cigarer og Ciga-
rillos samt Cigaretter skulde standses indtil videre,
samt at al Handel en detail ud over et Beløb af Kr.
2000,00 af Cigarer og Cigarillos ligeledes maatte op-
høre.
Hensigten hermed var at forhindre Spekulation i
ovennævnte Fabrikata, idet man paatænkte al forelæg-
ge en ny Lov om forøget Tobaksbeskatning og derfor
ventede, al der under Lovforslagets Behandling paa
Rigsdagen vilde finde store Opkøb af Tobaksfabrika la
Sted.
Det er en Selvfølge, at dette Forbud voldte Industri-
en og Handelen de største Vanskeligheder, men man
vilde dog have baaret disse, hvis der kun havde været
Tale om en Standsning paa nogle ganske faa Dage;
dette viste sig imidlertid ikke al være Tilfældet. Man
opnaaede ganske vist den tvivlsomme Fordel, at man
fik Lov til atter al paabegynde Handelen den 19. Sept.,
men kun efter at hver enkelt Fabrikant havde afgivet
en Erklæring om at ville efterbetale det Skattepaalæg,
som Loven ved dens Vedtagelse maatte medføre. For
at faa Lov til alter al optage den Handel, som Rege-
ringen med en vistnok tvivlsom Ret havde standset,
maatte man forpligte sig til at efterbetale el Skatte-
paalæg, som man paa dette Tidspunkt ikke havde no-
gen som helst Sikkerhed for vikle blive netop det, der
var foreslaaet og heller ikke det, som paa det davæ-
rende Tidspunkt var vedtaget af et af Tingene.
Naar man desuagtet valgte at optage Handelen paa
disse Betingelser, laa det i, at man stod overfor Valget
mellem enten ganske at standse Fabrikationen eller at
underkaste sig de stillede Betingelser, og man valgte
da del sidste.
For Fabrikerne var del en stor Ubehagelighed al
maatle standse Handelen fra 1. til 19. September og
derefter al handle uden nogen Sikkerhed med Hen-
syn til Lovens endelige Resultat fra 19. September til
13. Oktober. For alle Fabrikerne belød del, al man
maatte fabrikere Mærker, som man siel ikke havde
nogen Sikkerhed for vilde være salgbare efter Skat-
tens Indførelse. For mange mindre kapilalslærke Fa-
brikanter betød del økonomisk set en stor Vanske-
lighed Uge efter Uge stadig al maatle udbetale de
store Arbejdslønninger og andre Udgifter uden sam-
tidig at faa sine sædvanlige daglige kontante Indbeta-
linger.
I Loven om Tobaksskatten af 13. Oktober 1917 fin-
des den opportune Bestemmelse, al de Arbejdere, der
maatte blive raml af den nye Beskatning, fortrinsvis
skal have Understøttelse ved Hjælp af de ved Skatten
indkomne Beløb. Om nogen Understøttelse til Fabri-
kanter, Mellemhandlere o. s. v., der blev ramt af Skal-
len, tales ikke.
Rebslagerne er ganske afhængige af udenlandske
Tilførsler. Tidligere fik Industrien væsentlig sine Ma-
terialier Vesi fra, men den udvidede Blokade med-
førte, at alle Tilførsler Vest fra standsede. Der er imid-
lertid senere importeret el Kvantum Raamaterialier
fra Rusland, men nu er dette opbrugt, og Fabrikerne,
der længe har arbejdet paa indskrænket Drift, er i en
nær Fremtid nødt til at standse af Mangel paa Raama-
terialier.
Tændstikindustrien, der tidligere har været baseret
paa kun al benytte russisk Espetræ til Fabrikationen,
er nu henvist til udelukkende at benytte dansk Træ
(Pil og Poppel).
Paa Grund af de fra Ententens Side trufne strenge
Forholdsregler for Tilførsel af Raastofl'er som f. Eks.
Parafin samt Fosfor o. 1., har Industrien som Helhed
maattet indskrænke Driften; flere Fabriker har liere
Gange været standset af Mangel paa Fosfor og nu sidst
i. en Maaned.
Glasværkerne blev allerede i 1916 bl. a. nødsaget til
at standse deres Flaskemaskiner paa Grund af Soda-
mangel. Efter at »Foreningen af danske Importører af
Soda og andre Artikler« var blevet oprettet, lykkedes
del at faa en Del Soda til Landet, men dog ikke nok
til, al man af den Grund kunde genoplage hele Driften.
Paa Grund af Kulmanglen maatte Industrien efter-
haanden slukke saa mange af sine Ovne, al man i en
længere Periode kun havde 3 af 16 Ovne i Drift. Paa
Grund af stærk Raastofmangel er Udsigterne for Drif-
ten ikke særlig lyse, og hertil kommer, at forskellige
andre Forhold, f. Eks. Spiritus- og Ølproduktionens
Indskrænkning virker stærkt hæmmende paa Salget af
Flasker.
Papirindustrien har haft betydelige Vanskeligheder
med rettidig Fremskaffelse af nødvendige Raa- og
Hjælpestoffer, men har dog hidtil — fraset en kortva-
rig mindre Indskrænkning — været i Stand til al op-
retholde Produktionen.
Oliemøllerne har manglet deres normale udenland-
ske Raastoftilførsler og har navnlig haft Vanskelighed
paa Grund af, al England har nægtet al frigive op-
bragte Varer; man har her el betegnende Eksempel
paa den Vilkaarlighed, hvormed man fra engelsk Side
har hemmet Tilførslerne. De paagældende Varer, der
var købt i Henhold til de gældende Overenskomster,
er tilbageholdt i engelsk Inspektionshavn, hvorfra de
endnu efter % Aars Forløb, trods alle Protester, ikke
er blevel frigivet.
Porcelænsindustrien har været i særlig Grad generel
af udenlandske Indførselsforbud i Tyskland, Østerrig,
Frankrig, Rusland, England og nu ogsaa Amerika.
Pianoindustrien kan, trods særlig mange Vanskelig-
heder med Fremskaffelsen af Raa- og Hjælpesloffer,
dog under Anvendelse af den allerstørste Økonomi
nogenlunde opretholde den normale Produktion, hvor-
imod enhver Udvidelse er udelukket.