Det første danske Industrimøde

29 Af det foregaaende vil det fremgaa, at de enkelte In- dustrigrene hidtil under Betragtning af de meget van- skelige Forhold har klaret sig nogenlunde tilfreds- stillende, men det er givet, at vi i de forløbne Aar i væsentlig Grad har levet af vore Reservebeholdninger, og at der er al Grund til at se den kommende Tid i Møde med største Bekymring, saafremt det da ikke maatte lykkes at faa en tilfredsstillende Ordning med Hensyn til vore Tilførsler. Meget vil i saa Henseende afhænge af, hvorledes Udfaldet af Forhandlingerne, navnlig med Amerika, vil blive. Naar Industrien nu kan se tilbage paa en nogen- lunde taalelig og i flere Tilfælde godt forøben Krigs- periode, er dette ikke paa Grund af, men til Trods for Regeringens haarde og ofte upaakrcevede Indgreb; ud- over Sindrighed med Hensyn til de stærkeste Skatte- paalæg spejder man forgæves efter Opfindsomhed til Støtte for de bestaaende Erhverv. Hvorledes man i de kommende Ticler skal kunne dreje Skatteskruen vi- dere, maa forblive el aabent Spørgsmaal, navnlig ef- ter at man i Praksis har ført <le to i den senere Tid saa stærkt diskuterede Forordninger ud i de yderste Konsekvenser; jeg sigter her til Forordningen af 1. Februar 1917 om »Foranstaltninger til Forebyggelse af utilbørlig Udnyttelse af Konjunkturerne« saml af 19. Maj 1917 om »Kædehandel«. I den stærke Strid om disse Bekendtgørelser har del fra Regeringsside været fremhævet, at Indholdet af disse Forordninger er ideelt og i hvert Fald betydelig lempeligere for Erhvervslivet end, Indholdet af tilsva- rende Forordninger i vore Nabolande. Modstanderne hævder, at Bestemmelserne gaar for vidt, idet For- holdene ikke nødvendiggør saa generelle Bestemmel- ser, der paastaas at virke hemmende. Jeg for mit Vedkommende kunde fuldt ud slutte mig til den rejste Kritik, hvis der endnu var Mulighed for nogenlunde normal Varetilførsel; men da vi for Tiden i al Almindelighed maa regne os for afskaarne fra Omverdenen og indskrænke os til de tilstedevæ- rende Beholdninger, er del kun naturligt, at der træf- fes Bestemmelser angaaende Priserne for disse. Naar dette erkendes, er Bestemmelsernes Indhold utvivl- somt af mindre Betydning end Maaden, paa hvilken Bestemmelserne føres ud i Livet. Der er fra Myndig- hedernes Side vist nogen Tilbøjelighed til at tage no- get let paa Overholdelsen af Maksimalpriserne, og man havde derfor nogen Grund til at vente, at der med Hensyn til de to nævnte Forordninger vilde blive gaaet frem med Lempe. Imidlertid har delle ikke væ- ret Tilfældet; men man har givet de enkelte Sager en meget haardhændet Behandling, og delle har skabt en naturlig Bitterhed imod Systemet overhovedet. Man har paa dette Punkt undladt al tage del praktiske Livs Mænd med paa Raad, efter at man dog med Hen- syn til Handelsoverenskomsternes Overholdelse har faaet tilstrækkeligt Bevis for, at Organisationerne hav- de baadé Evne og Villie til al haandhæve disse og holde Justits indenfor deres Rækker. Det følger af sig selv, at de praktiske Enkeltheder er afgørende for de enkelte Sagers Bedømmelse. Det er at haabe, at det Arbejde, der gøres, for at bringe Ro i dette Forhold, vil føre til et Resultat, der i lige Grad kan tilfredsstille Samfundets Interesser og beskytte de enkelte Er- hvervsdrivende imod Vilkaarligheder. Jeg har fremhævet, hvorledes Regeringen uden for- nøden Hensyntagen til Erhvervenes Interesser har vaaget over visse Samfundsklassers Tarv; netop i For- bindelse hermed kunde jeg ønske at fremhæve, al man paa den anden Side har set bort fra de for an- dre Samfundsklasser paa Grund af de ved den stærke Prisfordyrelse opstaaede Vanskeligheder. Jeg tænker her paa den store Funktionær stab. Medens Arbejder- klassen i de forskelligste Perioder igennem sine Or- ganisationer har været i Stand til ad Forhandlingens Vej at faa Lønningerne forhøjet i nogenlunde samme Forhold, som Prisstigningerne har fundet Sled, og iøvrigt haft Støtte i Regeringens Arbejdsløshedspoli- tik, har dette ikke været Tilfældet f. Eks. for den stoi’e Stab af saavel private som iøvrigt ogsaa statsansatte Funktionærer. Ifølge Oplysninger, jeg har modtaget fra Arbejdsgiverforeningen, var Arbejdslønningerne i Midten af Aaret 1917 forhøjet med gennemsnitligt 30 pCt., hvilket nogenlunde svarer til Varefordyrelsen paa det Tidspunkt. Nu anslaas Varefordyrelsen til ca. 50 pCt., og Arbejderlønningerne er steget tilsvarende. De Forhøjelser i Statsfunktionærernes Lønninger, der har fundet Sted, svarer jo ingenlunde til de nævnte Forhøjelser for Arbejderne, men har dog i nogen Grad bødet paa Prisniveauet. For Privatfunktionærer er Forholdet imidlertid det, at enkelte sikkert har faaet rigelige Tillæg, medens Gennemsnittet utvivlsomt lider i højeste Grad under den herskende Dyrtid paa Grund af manglende Forhøjelse. Naar Erhvervsorga- nisationerne ikke har haft Opmærksomheden hen- vendt paa dette Spørgsmaal, vilde det dog have været en naturlig Konsekvens af Regeringens hele Under- støttelsespolitik, om man havde søgt at tilvejebringe taalelige Forhold ogsaa for denne betydelige Sam- fundsklasse. Sluttelig skal jeg omtale et Omraade indenfor vort Samfundsmaskineri, paa hvilket Regeringen har und- ladt at foretage nødvendige Reguleringer udover dem, der var en Følge af Ønsket om at skaffe Statskassen forøgede Indtægter. Jeg sigter her til Fondsbørsspørgs- maalet, der jo indirekte har den allerstørste Indfly- delse paa Prisniveauet og Handelens og Industriens Forhold overhovedet. Trods de fra mange Sider frem- satte Forslag er der ikke fra Regeringens, lige saa lidt iøvrigt som fra Grosserer-Sociétetets Side foretaget no- get som helst for at tilvejebringe en Regulering af det vilde Børsspil. Vi ser endnu den Dag i Dag Værdier kastes rundt imellem Personer, for hvem kun Ønsket om øjeblikkelig Gevinst uden Hensyn til de Farer, Spillet medfører, spiller en Rolle. Erhvervslivet vil ik- ke kunne staa sig ved al se velkonsoliderede Selskaber blive udtomt for deres Værdier og saaledes blive gjort ude af Stand til at imødegaa de vanskelige Tider, der forestaar. Vi har ganske vist faaet en Aktielov, der dog allerede har vist fæle Huller, saaledes f. Eks. paa D/S Frodes Generalforsamling, og som jo heller ikke er lagt an paa Krigsforhold. Naar man paa alle andre Om- raader regulerer indenfor Samfundet, vilde det dog kun være naturligt, om man ogsaa greb ind paa et Omraade som Fondsbørsen, selv om Staten derved