Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

kunde Prisen falde med endnu større Brathed og Voldsomhed end den, hvormed den forhen var steget. Nok er det, ikke længe efter tilbød han gennem Mægler Jørgen Jensen et Par Tusinde Foustager til en vis, næppe overdreven høj Pris, hvis Købet kunde ske straks. Mægleren maatte opsøge Jørgen Jensen under et Mid- dagsselskab i hans eget Hus og sporenstregs vende tilbage til Hey- man — men med et Pristilbud, som laa noget lavere end Heymans, idet Jørgen Jensen lige saa rask som Heyman havde truffet sine Dispositioner i samme Øjeblik, han var bleven kaldt ud fra sit Middagsbord. Da Mægleren derpaa hæsblæsende kom tilbage til Philip W. Heyman, ilede denne straks hen over Gulvet og skrev sin Accept med Tilføjelsen: „for venskabelig at udjævne et gam- melt Mellemværende“. Og siden var Forholdet altid det bedste mellem disse to lige snarraadige Hoveder paa to lige haarde Halse. Umiddelbart efter at være kommen til Rette med Jørgen Jen- sen trak Philip W. Heyman sig helt ud af Petroleumshandelen, som han øjensynlig kun mere forsøgsvis havde beskæftiget sig med, og afhændede sit Petroleumspakhus i Raadmandsgade til Rudolph Wulff. Først derved blev Rud. Wulff egentlig konkurrencedygtig over- for Jørgen Jensen og Thøger From. Wulff havde i Slutningen af Halvfjerserne ude ved Kastrup bygget to Petroleumshuse, til hvilke han havde købt Grundene hos Giisselfeldt & Rée. Hans første store Tøndelaster kom saaledes med Sejlskibe, der laa ude paa Kastrup Ked, hvorpaa Olien maatte lægtes ind og oplægges i Pakhuse. Dette var imidlertid, som man let kan forstaa, baade meget bekosteligt og til Tider, f. Eks. Isvintre, overmaade besvær- ligt, ligesom Transporten pr. Akse ind til Kunderne i Staden maatte foregaa ad lange og møjsommelige Veje. Ved at købe Phi- lip W. Heymans Pakhuse blev han derimod sat i Stand til at 93