Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

lige raske Vis greb han Tyren ved Hornene. En skønne Dag, d. 20. Septbr. 1887, satte han sig ned og skrev uden nogen som helst Art og Indledning til Johs. Holm: „Jeg tillader mig at fore- spørge, om De ikke maatte mene, at det nu kunde være hensigts- mæssigt at søge at blive enige om Petroleumspriserne“. Var det karakteristisk for Rud. Wulff saaledes uden al For- haandsomsvøb saa at sige at falde med Døren ind i Huset, var hans Motivering af denne Henvendelse ikke mindre karakteristisk for hele den daværende Petroleumsforretning. Han skrev: „Det forekommer mig, at Tidspunktet maatte være heldigt. Hver af os har rimeligvis en Del Petroleum usolgt, men dog næppe mere end at det uden forceret Salg vil gaa ud inden Sæsonens Slutning, og formodentlig skal vi have mere hjem inden Foraaret. Priserne er jo imidlertid for Tiden saa høje i Amerika, at man ikke vil købe, men selv om Forholdene forandrede sig saaledes, at man købte pr. Oktbr. eller Novbr., har man dog ingen Garanti for, at saadanne Ladninger ogsaa vilde komme frem, inden Fro- sten stoppede Skibsfarten. Endelig er Aarstiden saa langt frem- rykket, at vi ikke risikerer Konkurrence ved Tilførsel af Smaa- ladninger fra Bremen etc.“ Og han tilføjede: „Jeg mener selvfølgelig ingenlunde, at vi skulle tage exorbitante Priser, men at lade sig besnakke af Agen- ter og andre Mellemmænd til at sælge med en tarvelig Rente- gevinst er virkelig ærgerligt, og anderledes er jeg bange for, det ikke vil blive, forinden man har truffet en bindende Overens- komst. Den nærmeste Anledning til, at jeg netop nu tilskriver Dem herom, er, at jeg forleden, da Raffineret og Pipes gik op, telegraferede til mine Agenter, at de allerlavest maatte sælge til 10,45 kontant, men faar nu Brev efter Brev fra dem om, at der fra anden Side tilbydes meget billigere. Om det er sandt eller ej, skal jeg ikke kunne afgøre, men naturligvis gaar det nu som 96