Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

altid, at man ikke helt kan undlade at lade sig paavirke af slige, idelig gentagne Forsikringer fra Folk, som man burde kunne skænke Tiltro“. Hans Forslag gik derefter foreløbig ud paa, at de tre Import- huse skulde enes om Prisen til Sæsonens Slutning, saaledes at Jørgen Jensen hver Morgen foreslog de to andre pr. Telefon, naar der var Anledning til at gøre Forandring i den foregaaende Dags Priser. Aftalen skulde ske gennem Johs. Holm — „hvis Sagen tiltaler Dem, vil jeg henstille, at De vilde tale med J. J., da jeg tror, det vilde være heldigst, om Forslaget til ham kom fra Dem“. Det lykkedes ganske vist ogsaa at faa dannet et saadant „Pris- Kartel“, som man nu vilde kalde det. Men man kom snart til Er- kendelse af, at naar der ikke skete noget Samarbejde herudover, forslog dette lidet eller intet. Dels aabnedes der Mulighed for, at Conditionerne blev forskellige, selvom Prisen var den samme, dels kunde det ikke altid undgaas, at denne eller hin Storkunde til- tvang sig en særlig Rabatpris. I Begyndelsen af den næste Sæson (1888—89) gik derfor Rud. Wulff i Lag med at faa skabt en egent- lig Sammensmeltning af de tre Importhuses Petroleumsforretning, saaledes at denne udskiltes fra de enkelte Firmaer og samledes i et Driftsselskab under fælles Ledelse. Det var ikke nogen let Opgave, Rud. Wulff her havde sat sig — som nu bare dette at faa Forhandlingerne mellem de tre Mænd indbyrdes paa Gled! Det var mangeaarige skarpe Konkurrenter, der var vant til at vogte mistroisk paa hverandres Færd — og hvor det gjaldt saa store Afgørelser, var der kun altfor god Brug for den Yndlingsmaksime, som Jørgen Jensen stadig indskærpede sine Folk: „De skal ikke selv sige saa meget, men lade de Andre tale“. Medens Johs. Holm af Natur var indesluttet og faamælt, var Jørgen Jensen paa sin Side af Beregning tavs og tvær — og hvor skulde det kunne blive til en Forhandling, hvor ingen af Parterne 97 13