Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

pes. Men træffer Borehullet selve Olielaget, vil den i Hulrummet sammentrykkede Luft med stor Styrke drive Olien ud som et vældigt Vandspring. Ved en Boring i Kaukasus 1883 gav Nafta- kilden ved Druzba en Oliestraale paa indtil 90 Meters Højde og udsendte 80,000 Centner Mineralolie i Døgnet. Mineralolier forekommer over hele Jorden i de mest forskellige geologiske Formationer, baade forholdsvis unge og meget gamle. Men i alle Tilfælde synes de at skylde en uddød Dyre- og Plante- verden deres Tilblivelse. Et af Verdens betydeligste Oliedistrik- ter ligger i de Nordamerikanske Fristater, hvor det strækker sig fra Pennsylvaniens Vestgrænse i nordøstlig Retning tværsigennem den nævnte Stat og den vestlige Del af Staten New-York; men ogsaa i Virginia, Ohio, Kentucky, Texas og Kalifornien findes der Stenolie. I Canada og Mexiko er der Ligeledes en uudtømmelig Rig- dom af Raapetroleum — ligesom den ogsaa forekommer i forskel- lige sydamerikanske Stater (Argentina, Venezuela). Dernæst rum- mer Kaukasus et vældigt Olie-Territorium, særlig paa Halvøen Apskeron ved Baku, men ogsaa i selve Rusland, i Galizien og Rumænien er der righoldige Kilder. I Asien er navnlig den saa- kaldte Binnaolie berømt, dog ogsaa paa Borneo, i Kina og Japan findes der Stenolie i Mængde. Omtrent siden 1860 gøres denne Naturolie til Genstand for en storslaaet industriel Udvikling og Bearbejdelse. Forinden har den i Aartusinder henligget som en død Skat i Jordens Indre. Først da man for to Menneskealdre siden gav sig til rationelt at brønd- bore efter den som efter Vand opdagede man, hvilken Overflod af dette værdifulde Substans, Jorden bar i sit Skød. Men er saaledes den regelmæssige Brug af Petroleum i Belys- nings-Øjemed en. urmoderne Fremtoning, saa er selve Stenolien som saadan oldtidskendt — kun har dens Forekomst stedse haft en sporadisk og tilfældig Karakter: den er i forholdsvis ringe