Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1914
Forlag: Jensen og Kjeldskov
Sted: København
Sider: 180
UDK: 061.5(489) Dan
DOI: 10.48563/dtu-0000185
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ret, hurtig løb sig fast i Transport-Vanskelighederne, saa at Olien
bogstavelig talt flød værdiløst bort i Tusindtøndevis, vendte Alt
sig nu som ved et Trylleslag. Rockefeller var kommen i rette
Øjeblik. Flodtiden var inde, fra nu af bar Bølgen.
Det var kun et lille Raffinaderi, Rockefeller og Andrews havde
faaet sig indrettet: Bygningens Opførelse og Apparaternes Instal-
lering stod kun i eet Tusinde Dollars. Men Rockefeller forstod til
Punkt og Prikke at sætte en Forretning i Gang, først og fremmest
skabe Plan og* Orden, dernæst at holde Omkostningerne ned i det
lavest mulige Niveau, endelig at indkøbe Raaolien paa billigst
Vis. Han købte direkte fra Kilderne, forfærdigede sine Tønder
selv, overvejede Driftens mindste Detailler, studerede sin Kunde-
kreds Mand for Mand.
Da Konjunkturen var glimrende, siger det sig selv, at naar den
blev udnyttet paa saa paapasselig Vis, maatte der hurtig tjen es
store Penge. Saal edes gik det da ogsaa. Rockefeller anbragte en
Del af sit Overskud i tvende andre Petroleums-Firmaer og be-
gyndte ivrig at tumle med Planer om en større Sammenslutning
mellem Cleveland Raffinaderierne. Han kom derved bl. a. i For-
bindelse med Henry A. Flagler, hvad der af en eller anden Grund
mishagede Andrews. „Hvad vil De have for Deres Andel i vor
Forretning“, spurgte da Rockefeller en skønne Dag. Andrews skrev
skødesløst paa et Stykke Papir: „En Million Dollars“. Rimeligvis
har han nok selv ment derved at have taget Munden dygtig fuld.
Men inden 24 Timer var han købt ud — Rockefeller udbetalte
ham Beløbet kontant med de profetiske Ord: »Cheaper at one mil-
lion than ten.«
Det var i 1870. Samme Aar sluttede de 3 Rockefeller’ske Fir-
maer sig sammen med S. V. Harkness og Henry M. Flagler og
dannede derved Selskabet Standard Oil Company, Ohio, med en
Aktiekapital paa 1 Mill. $.
38