Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1914

Forlag: Jensen og Kjeldskov

Sted: København

Sider: 180

UDK: 061.5(489) Dan

DOI: 10.48563/dtu-0000185

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 206 Forrige Næste
I selve Sammenslutningsaaret 1870 raffinerede dette Selskab 600 Tdr. Raaolie om Dagen. To Aar efter var det allerede naaet op til 1500 Tdr., hvad der omtrent svarede til af hele Unionens da- værende Produktion — inden Aartiet gik ud, beherskede det samme Selskab en ganske overvejende Andel af denne Produktion, hvor vældigt i Tøndetal denne end var stegen i Mellemtiden. Til en Begyndelse laa Rockefellers Raffinaderier i Cleveland ved Erie-Søen tilsyneladende noget paa Vrangen af hele Petro- leum sud viklingen. Det berømte Petroleumsdistrikt grupperede sig om Pittsburg. Den først udnyttede Del deraf strakte sig Nord for denne Stad forbi de nydannede Byer Oil-City og Titusville op i Retningen af Buffalo; fra Pittsburg trak imidlertid Oliefundet sig efterhaanden Syd og Sydvest paa ned mod Kentucky. Til Højre for dette Oliedistrikt ved Atlanterhavet laa Eksporthavnene New York, Philadelphia og Baltimore. Cleveland laa derimod til Ven- stre for Olie-Egnene og dets Hovedforbindelse, New York Central- Banen, gik over Erie og Buffalo, altsaa fuldstændig Nord uden om Oliedistriktet. Raffinaderierne i Pittsburg og Oil-Creek havde øjensynlig forud for Bedrifterne i Cleveland den nære Beliggenhed ved selve Olie- kilderne. Raffinaderierne i de tre nævnte Storstæder ved Atlan- terhavet laa umiddelbart ved de store Eksporthavne, og af disse havde Philadelphia i Pennsylvania-Banen den korteste og mest direkte Forbindelse med Hjærtet i Oliedistriktet Pittsburg. Rockefellers første og in aaske største Kunststykke maatte da blive at overvinde de Transportvanskeligheder, som Clevelands afsides Beliggenhed lagde hami Vejen, og overhovedet skabe sig saa gode Fragtforhold, at han derved kom paa lige Konkurrencefod med sine paa forskellig Vis af Naturen begunstigede Konkurrenter. Dertil aabnedes der ham Adgang ved den ejendommelige Ud- vikling, som det amerikanske Jærnbanevæsen gennemløb i hine Aar. 39