Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1914
Forlag: Jensen og Kjeldskov
Sted: København
Sider: 180
UDK: 061.5(489) Dan
DOI: 10.48563/dtu-0000185
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I selve Sammenslutningsaaret 1870 raffinerede dette Selskab 600
Tdr. Raaolie om Dagen. To Aar efter var det allerede naaet op
til 1500 Tdr., hvad der omtrent svarede til af hele Unionens da-
værende Produktion — inden Aartiet gik ud, beherskede det samme
Selskab en ganske overvejende Andel af denne Produktion, hvor
vældigt i Tøndetal denne end var stegen i Mellemtiden.
Til en Begyndelse laa Rockefellers Raffinaderier i Cleveland
ved Erie-Søen tilsyneladende noget paa Vrangen af hele Petro-
leum sud viklingen. Det berømte Petroleumsdistrikt grupperede sig
om Pittsburg. Den først udnyttede Del deraf strakte sig Nord for
denne Stad forbi de nydannede Byer Oil-City og Titusville op i
Retningen af Buffalo; fra Pittsburg trak imidlertid Oliefundet sig
efterhaanden Syd og Sydvest paa ned mod Kentucky. Til Højre
for dette Oliedistrikt ved Atlanterhavet laa Eksporthavnene New
York, Philadelphia og Baltimore. Cleveland laa derimod til Ven-
stre for Olie-Egnene og dets Hovedforbindelse, New York Central-
Banen, gik over Erie og Buffalo, altsaa fuldstændig Nord uden
om Oliedistriktet.
Raffinaderierne i Pittsburg og Oil-Creek havde øjensynlig forud
for Bedrifterne i Cleveland den nære Beliggenhed ved selve Olie-
kilderne. Raffinaderierne i de tre nævnte Storstæder ved Atlan-
terhavet laa umiddelbart ved de store Eksporthavne, og af disse
havde Philadelphia i Pennsylvania-Banen den korteste og mest
direkte Forbindelse med Hjærtet i Oliedistriktet Pittsburg.
Rockefellers første og in aaske største Kunststykke maatte da blive
at overvinde de Transportvanskeligheder, som Clevelands afsides
Beliggenhed lagde hami Vejen, og overhovedet skabe sig saa gode
Fragtforhold, at han derved kom paa lige Konkurrencefod med
sine paa forskellig Vis af Naturen begunstigede Konkurrenter.
Dertil aabnedes der ham Adgang ved den ejendommelige Ud-
vikling, som det amerikanske Jærnbanevæsen gennemløb i hine Aar.
39