Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1914
Forlag: Jensen og Kjeldskov
Sted: København
Sider: 180
UDK: 061.5(489) Dan
DOI: 10.48563/dtu-0000185
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I Løbet af Tredserne var det lykkedes New York Central- og
Pennsylvania-Banen at udstrække deres Skinnesystem fra Atlanter-
havet til Chicago, og hermed begyndte den store Kappestrid om
Varestrømmen fra Vesten. Konkurrencen herom skærpedes yder-
ligere, da Erie 1871 og Baltimore & Ohio i 18(4 traadte til som
Medbejlere. J denne Kamp var Takstnedsættelse det naturlige
Vaaben, og Baneselskaberne kom derved ind paa en Tarifpolitik,
hvis ledende Princip lige saa naturligt maatte blive Fragtsatser-
nes stadige Bevægelighed, som det i Europa blev Taksternes ska-
blonmæssige og stillestaaende Ensartethed. I et Land som Dan-
mark fremtraadte Jærnbanerne kun som en Forbedring af det be-
staaende Transportvæsen, Stamlinierne gik hurtig over paa Sta-
tens Hænder, og for vor Bevidsthed er det derfor kommet til at
staa som noget Selvfølgeligt, at Banetaksterne baade ligger fast
for en længere Aarrække, og at de gælder uniformt for alle Af-
sendere, store saa vel som sm aa. Men for et halvt A århundrede
siden spillede de nordamerikanske Jærnbaner en helt anden og langt
betydningsfuldere Rolle. Kun ved deres Hjælp blev Vestens Prai-
rier aabnet for Kulturen. Med Pacifik-Banens Gennemførelse fra
Atlanterhavet til det stille Ocean kom først det store, frugtbare
Vesten i virkelig Trafikforbindelse med den øvrige Verden. Me-
dens Banerne i Europa kun har behøvet at følge de gamle Trans-
portveje, blev det derimod i Nordamerika Jærnvejsselskabernes
Sag at bryde de ny Baner, ad hvilke Prairiens Nybyggere skulde
trænge frem paa deres Erobringstogt mod Vesten.
Da den nordamerikanske Borgerkrig var endt i Midten af Tred-
serne, vendte Tusinder af Mænd tilbage for at ombytte Kriger-
haandværket med Fredens Erhverv. Enhver af disse kunde til
Gave faa Jord og Grund ude Vest paa. Ved den saakaldte Home-
stead-Lov blev der givet Enhver, selv den Fattigste, Lejlighed til
i Løbet af ganske faa Aar at skabe sig et Hjemsted med mange
40