Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1914

Forlag: Jensen og Kjeldskov

Sted: København

Sider: 180

UDK: 061.5(489) Dan

DOI: 10.48563/dtu-0000185

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 206 Forrige Næste
I Løbet af Tredserne var det lykkedes New York Central- og Pennsylvania-Banen at udstrække deres Skinnesystem fra Atlanter- havet til Chicago, og hermed begyndte den store Kappestrid om Varestrømmen fra Vesten. Konkurrencen herom skærpedes yder- ligere, da Erie 1871 og Baltimore & Ohio i 18(4 traadte til som Medbejlere. J denne Kamp var Takstnedsættelse det naturlige Vaaben, og Baneselskaberne kom derved ind paa en Tarifpolitik, hvis ledende Princip lige saa naturligt maatte blive Fragtsatser- nes stadige Bevægelighed, som det i Europa blev Taksternes ska- blonmæssige og stillestaaende Ensartethed. I et Land som Dan- mark fremtraadte Jærnbanerne kun som en Forbedring af det be- staaende Transportvæsen, Stamlinierne gik hurtig over paa Sta- tens Hænder, og for vor Bevidsthed er det derfor kommet til at staa som noget Selvfølgeligt, at Banetaksterne baade ligger fast for en længere Aarrække, og at de gælder uniformt for alle Af- sendere, store saa vel som sm aa. Men for et halvt A århundrede siden spillede de nordamerikanske Jærnbaner en helt anden og langt betydningsfuldere Rolle. Kun ved deres Hjælp blev Vestens Prai- rier aabnet for Kulturen. Med Pacifik-Banens Gennemførelse fra Atlanterhavet til det stille Ocean kom først det store, frugtbare Vesten i virkelig Trafikforbindelse med den øvrige Verden. Me- dens Banerne i Europa kun har behøvet at følge de gamle Trans- portveje, blev det derimod i Nordamerika Jærnvejsselskabernes Sag at bryde de ny Baner, ad hvilke Prairiens Nybyggere skulde trænge frem paa deres Erobringstogt mod Vesten. Da den nordamerikanske Borgerkrig var endt i Midten af Tred- serne, vendte Tusinder af Mænd tilbage for at ombytte Kriger- haandværket med Fredens Erhverv. Enhver af disse kunde til Gave faa Jord og Grund ude Vest paa. Ved den saakaldte Home- stead-Lov blev der givet Enhver, selv den Fattigste, Lejlighed til i Løbet af ganske faa Aar at skabe sig et Hjemsted med mange 40