Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1914
Forlag: Jensen og Kjeldskov
Sted: København
Sider: 180
UDK: 061.5(489) Dan
DOI: 10.48563/dtu-0000185
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
trække alle de Petroleums forsendelser, som han og hans Allierede
hidtil havde ladet gaa over Pennsylvania, bort fra dets Linier og
fordele dem paa Central og Erie. Disse Baneselskaber nedsatte
samtidig deres Fragter, Pennsylvania maatte følge efter, endog
søge at komme under dem — og Petroleumsraterne faldt derfor
efterhaanden til et tabbringende Minimum.
Da hertil kom, at der om Efteraaret udbrød en stor Strike i
Pennsylvanias Personale, og denne Strid endog vakte saa megen
Forbitrelse, at de ophidsede Arbejdere i Pittsburg ødelagde Bane-
legemet, og da Pennsylvania under saadanne Forhold Kvartal ef-
ter Kvartal ingen Dividende kunde udbetale og dets Aktier til-
sidst gik ned i 27, gav det endelig efter. Pennsylvania opgav sine
Raffinaderier og opsagde sine Kontrakter med Potts. Empire
Transportation Co. besad paa dette Tidspunkt en stor Flaade af
Transportdampere paa de store Søer, 5000 Jærnbanevogne, 500 Mil
Rørledninger og en Del Pakhuse rundt om i Erie og New York samt
værdifulde Interesser i forskellige Petroleumsraffinaderier. Hele
(lette Apparat var PensyIvania kontraktmæssig forpligtet til at
købe i Tilfælde af, at Kontrakten, som nu, blev opsagt. Da imid-
lertid Pennsylvania under sine daværende Finans-Forhold var
ganske ude af Stand hertil, traadte Standard Oil Co. til, overtog
denne Forpligtelse og købte Empire for B1^ Mill. $.
Det er alt ovenfor berettet, hvorledes det var lykkedes Rocke-
feller allerede saa tidlig som i Begyndelsen af Halvfjerserne af
en Række smaa kapitalsvage Rørledningsselskaber at danne et
Standard-System: American Transportation Co. Dette Ledningsnet
bredte sig ikke alene i Clarion County ud over en Strækning paa
70 til 80 Mil, men udfoldede navnlig ogsaa en betydningsfuld
Virksomhed i det 1870 nydannede Bradford-Distrikt, som viste sig
53