Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

maale af Brandkommissæren, og derefter kunde Indholdet ikke sættes til mindre end 175 Potter*). Han imødekom derefter de tid- ligere af Ploug udtalte Ønsker og foreslog, at Handlende og For- brugere skulde være berettigede til at opbevare indtil 800 Potter Petroleum paa Træ eller Flasker i Udsalgs- eller Værksteder, der er i beboede Bygninger anbragt under Jordens Overflade og ind- til 200 Potter i Udsalgs- og Værksteder, der er anbragt over Jor- dens Overflade. Saaledes vedtoges Lovforslaget ved denne og den følgende Be- handling og gik derefter — hvad der vil forekomme Nutidslæsere utroligt, men som ikke desto mindre er faktisk rigtigt — hell uden Omtale gennem Folketinget ved alle 3 Behandlinger. Den stad- fæstedes 29. Marts 1867. Lovens Indhold optoges senerehen som § 19 i den store Lov om Brandvæsenet i København, der udgik under 15. Maj 1868. Kun to Aar efter tog man igen fat paa at lovgive om Petroleum. I Oktbr. 1870 blev der forelagt Landstinget et Forslag til Lov om Forhandling af Stenolie. Det hed i Motiverne, at Opmærksomheden i de seneste Aar var blevet henledt paa en ny Fare, som Stenolie skulde frembyde, idet det Produkt, der under dette Navn gik i Han- delen, hyppig var af den Beskaffenhed, at det endog ved en lav Temperatur gav antændelige Dampe, der kunde bevirke Eksplo- sioner. „Stenolie frembyder herved hyppig Fare i Forbrugerens Haand, idet den Temperatur, som Olien faar i en Lampebeholder, ved almindelig Stuevarme er tilstrækkelig til at kunne udvikle antændelige Dampe, der, naar Lampen er slet konstrueret og Uheld støder til, kan fremkalde Eksplosion“. Saa vel Politidirektøren og den kgl. Brandkommission som Grosserer-Societetets Komité havde *) Heller ikke delte var rigtigt. 1 amerikansk Petroleumsfad (Barrel) indeholder 42 Gallons og 1 Gallon var 4 å 5 Potter. 1 Foustage rummede allsaa c. 200 Potter. Netto- vægten af et Fad er c. 300 Pd. 72