Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

ligesom nogle af de tungere kan være ført over med. Begge Ar- ter bør kun være til Stede i Lysolien i ringe Grad, henholdsvis omtrent 5 og 10%. Dersom der er kommet for meget af de tungt flydende med, vil Lampen brænde slet, Olien ikke trække godt op i Vægen og denne forkul!es, hvorved Lampen bliver udsat for at ose. Dette er imidlertid Forhold, hvorpaa Forbrugeren let bliver opmærksom, saa at han kan søge en bedre Forsyning. Hvad man derimod nu fra Lovgivningsmagtens Side havde for Øje, var den Fare, som kunde fremkaldes ved, at de flygtige Bestanddele er til Stede i for stort Maal. Olien i en Lampebeholder opvarmes nem- lig dels ved Varmen i Rummet, dels ved at Varmen fra Flam- men forplanter sig til Olien ved Ledning gennem Metallet eller gennem selve Vægen. De flygtige Olier vil da fordampe ved den højere Temperatur, desto lettere, jo større deres Mængde er, vil antage en Spænding i det lukkede Rum og i Forening med den Luft, der findes i Beholderen, danne en eksplosiv Blanding, som vil eksplodere, naar ved en slet Konstruktion eller en skødesløs Behandling af Lampen en Flamme eller Gnist kan komme til, — er Eksposionen da tilstrækkelig stærk, vil Lampebeholderen springe, Olien selv bryde i Flamme og den brændende Olie flyde ud. Denne Fare var man forholdsvis hurtig bleven opmærksom paa ovre i Unionen, og allerede i Midten af Tredserne blev det derfor for- budt at sælge Mineralolier med et saakaldt flash-point af mindre end HO" F. Ved „the flash-point“ (Flammepunktet) forstaas den Temperatur, ved hvilken Petroleumen udsender Dampe, som efter at være blevet blandet med Luft kan antændes, naar de kommer i Berøring med en Flamme. I Amerika foretog man Undersøgel- sen ved den saakaldte flre-test, der simpelthen bestaar i at gyde en Portion Petroleum i en aaben Skaal med Vand, opvarme Blan- dingen og derpaa fare hen over Overfladen med en brændende Spaan. Den Temperatur, hvorved Flammen eller Eksplosionen 74