Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

viser sig, betegner da Oliens mer eller mindre brandfarlige Ka- rakter, hvorefter den mærkes som Handelsvare med f. Eks. 112° F. i 150° F., Mærkerne for henholdsvis Standard While og Water White- I Juli 1868 fastsatte for Englands Vedkommende en Lov Flamme- punktet til 100" F., men i Modsætning til den amerikanske Lov forbødes ikke Forhandling af' Petroleum under denne Test-Grad, men det gjordes Forhandlerne til Pligt at gøre Kunden opmærksom paa Antænde Ises faren. Det var altsaa dette britiske Lovgivnings-Mønster, den danske Regering nu fulgte. Lovforslaget fandt en meget kølig Modtagelse i Landstinget. Atter var det Ploug, som talte den tørre Fornufts Sag ved at be- mærke, at de smaa Uheld, der hidtil var sket, virkelig ikke afgav nogen tilstrækkelig Grund til at foretage Indskrænkning i Brugen af Stenolie. „Folk bør jo selv vide, at det er en farlig Vædske, som de har med at gøre, og bør derfor selv sørge for at deres Lamper er forsvarlig indrettede. At de almindeligvis brugelige Lamper let skulde kunne opvarmes til en saaclan Varmegrad, at Petroleumen — naar den da ikke er forfalsket, men virkelig er Petroleum — skulde kunne eksplodere derved, er vistnok temme- lig utroligt. Jeg har aldrig nogensinde hørt Eksempler lierpaa“. Ikke uden Komik virkede det, naar den daværende Justitsmini- ster (Krieger) til Forsvar oplyste, at han dog af en Indberetning Ira Brandvæsenet havde set, „at der var indtruffet det Tilfælde, at man havde indgnedet en Ko med Petroleum, og da man derefter, for at se om den var tilbørlig indgnedet, havde tændt en Svovl- stik og holdt denne brændende i en Tommes Afstand fra Koen, gik der Ild i den stakkels Ko“. „Jeg tror derfor“, fortsatte Mini- steren umiddelbart, „at der er god Grund til at træffe Bestemmel- ser med Hensyn til Behandlingen af Petroleum og til derigennem at advare Befolkningen. Det er dette, der tilsigtes ved Forslaget“. 75