Kunsten at Slukke Ildebrande
med stadigt Hensyn til Kjøbstæderne og Landet

Forfatter: P.I. Minstrup

År: 1858

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 75 Forrige Næste
WWWMWWWWWWWWMWSW 8 vedblive uanfægtet at brænde, medens Sand eller Jord dække dem eller blandes op med dem og derved deels askjsle dem og deels udelukke dem fra Luften. Denne Egenskab ved disse Legemer at kunne brænde ovenpaa Vand kan i visse Tilfælde blive meget farlig, hvorpaa saaes Exempel ved Hamborgs Brand i 1842, hvor brændende Olie og Spiritus flød fra Pakhusene ud i Canalerne og herved udbredtes Ilden baade til Fartpier og Bygninger, ja afbrændte Bolværkerne lige ned til Vandet, hvorfor det er af stor Vigtighed, at det Offent- lige har nogen Indseende med slige Legemers eller Varers Oplagssteder. Endskjondt man nu meget godt kan erfjente Rigtigheden af at Ild maae flukkes naar Luften uuddrages den, saa er det dog i Virkeligheden kun i meget faae Tilfælde at det umiddelbart kan udføres, man kan slukke en Gryde med brændende Malerfernis ved at styrte et omvendt Kar over den, eller man kan qvcele en Skorsteensild ved at tilstoppe Skorstenen forneden, men hvorledes stal man udelukke Luften fra en Bygning som allerede er i fuld Brand? Dette kan ikke skee, men Naturen har heldigviis givet os Vandet som et Middel der baade er effectivt og billigt samt næsten over- alt tilstede. Vandets store Evne til at flukke Ild og dets lette Anvendelse i dette Diemeed gjpr, at det maae betragtes som den egeulige Grundvold hvorpaa alt Brandvæsen maae bygges, da man ikke fjender noget andet Legeme, som i saa Henseende kan sammenlignes med det. Det er derfor af Vigtighed at betragte hvorledes det virker, og det findes da fyrst at virke ved at udelukke Luften og dernæst ved at af- kjsle den brændende Gjenstauds Overflade. Naar en samlet Vandstraale støder mod en brændende Bjelke udbreder den sig paa de Steder den træffer som et tyndt Vandlag, der for det fyrste tlttutetgjsr al Ild ved øjeblikkelig at borttage Luften, dernæst ved at afsvale Gløderne idet det fordamper, da dets Forandring til Damp ikke kan flee uden det optager Varme og denne tages fra den Varme som er i Gløderne, hvoraf