Kunsten at Slukke Ildebrande
med stadigt Hensyn til Kjøbstæderne og Landet

Forfatter: P.I. Minstrup

År: 1858

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 75 Forrige Næste
9 følger at disse blive kolde og altsaa til Kul der som bekjendt ere porøse og vandsugende, naar derfor Nedsvalingen er fore- gaaet bliver en yderligere Portion Vand siddende i samme som gjør, at de ikke kunne tændes førend dette Vand er fordampet og de igjen ere tørre. Vandets Virkning er saa- ledes tredobbelt, men vel at mærke, kun naar det kommer som en samlet og kraftig Straale, er dette ikke Tilfældet kan Virkningen blive lige den modsatte, og det er vigtigt at lægge Mærke hertil og til det som da fleer. Antag at vi have en stærk brændende Ild f. Ex. en Bunke Brædder og der sprpites paa den uden Plan og Orden, idet, som man ofte seer, Straalen fores fra længere Afstand i en Bue saa den falder fra oven ned i Baalet, mutigen endog opløst i Draaber saa at Vandet kommer ned som en Regn uden Sammenhold, saa vil man for det Første kunne indste, at ingen af de ovenfor anførte Virkninger kunne finde Sted, da en stor Deel af Vandet vil være fordampet maaflee inden det naaer Ilden, og dette er endda ikke det værste, men naar en Vanddraabe rammer en Glød, og den ikke er istand til at slukke Gløden, saa vil denne decomponere Vanddraaben, det vil sige den oplyser Draaben i sine Bestanddele og disse ere deels brænd- bare deels ildnærende. Vandet bestaaer nemlig af to Grund- stoffer som begge ere Luftarter og kaldes, den ene Ilt, Suur-- stof eller Oxygen; den anden Brint, Vandstof eller Hydrogen. Ilten er ikke brændbar men den er ildncereude og vedlige- holder Forbrændingen, Brinten er derimod brændbar og meget let antændelig. Virkningen er nu den, at naar det paasprhitede Vand ikke er nok til at gjennemtrcenge den gls- dende Kulmasse det rammer, saa deler Vandet sig i Brint som tændes, og i Ilt som vedligeholder Forbrændingen i en Portion Kul, man har derfor istedetsor Ildens Slukning, en endnu stprre Mængde Ild. Et practisk Beviis herpaa kan sees hos enhver Smed, kastes en Spand Vand paa hans Ild vil den flukkes, men stænkes den med Essekosten vil den umiddelbart efter blusse med stærkere Lue end forhen.