Kunsten at Slukke Ildebrande
med stadigt Hensyn til Kjøbstæderne og Landet

10 Naar der i Vandet er opløst eller udrørt et eller andet Uforbrcendeligt Legeme, f. Ex. Leer, vil det være endnu bedre til Slukning end som Vand alene, thi da vil det følge med Vandet og med dette gjennemtrcenge Kullet, saa at efter at Vandet er bortdampet vil dette Legeme endnu sidde baade i og udenpaa Kullet som en Uforbrændelig Skorpe og derfor vanskeliggjpre at det atter tændes. Foruden Leer kan som saadanne Legemer nævnes: Almindeligt Kogsalt, Potaske, Soda, Vitriol, Scebeshderlud, Okker og Kalk. Saltvand er derfor bedre til Slukning end fersk Vand. Dog har denne Maade at forøge Vandets Slukkeevne ikke stor practisk Be- tydning, naar man uudtager Saltvandet, hvortil som bekjendt Spevaud ogsaa hører, da det deels i paakommende Tilfælde vil være vanskeligt at danne slige Opløsninger og deels resi- querer man at de angribe Værket i Sprøjten eller fordærve Læderet i Slangerne, hvilket kan være Tilfældet ved Potaske, Vitriol, Lud eller Kalk naar Opløsningen er for stærk, eller de kunne sætte sig imellem Klapperne og sætte sig fast i Stempellcederet, hvilken Ulejlighed kan reise sig ved Leeret, navnlig naar det, som er det sædvanlige, er sandholdigt. Man gjsr derfor bedst i at stole paa Vandet saaledes som det forekommer i Naturen enten som ferst Vand eller Sse- vand, og herved opstaaer det Spvrgsmaal: Hvorfra fa aer man Vandet og hvorledes bringes det hen til Brandstedet? Andet Capitcl. Vandets Tilstedebringclse. I en Bhe hvor der er Vandforsyning ved Tryk er for- anstaaende Spyrgsmaal allerede besvaret, thi der ere indrettede særegne Brandhaner som kunne aabues og ved Hjelp as paa- skruede Slanger forsyne Sprøjterne, men da denne Indretning kun findes de færreste Steder hvor Ild kan udbryde, saa