Om Oldtidens Gadehygiejne
Forfatter: H. A. Nielsen
År: 1901
Sider: 29
UDK: 628.4
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
synet med Trottoire og brolagt med flade Sten, maaske
næppe saa elegant som Romernes Gadebrolægning, men
dog tilfredsstillende god, siger Place i sin Beretning.
Men Sargo ns borg har endnu en hygiejnisk Ind-
retning, som særligt interesserer Gaderne. Place fandt
en spidsbuet Hovedkloak, som førte til den forbiløbende
Flod. Endnu er kun selve Paladset udgravet, og her
fandt Place ligesom La yard1) i Nimroud (Kalach) et
velordnet System af Afløbskanaler fra de fleste Rum til
Hovedkloaken. Place fandt endog 3 Lokaliteter i Sar-
gons Palads, som ikke kan have været andet end Klo-
setter med Vandudskylning.
Byen selv er ikke udgravet, men det er sikkert til-
ladt at antage, at ogsaa Gaderne have havt Afløb til
Kloaken. Layard fandt som sagt lignende Afløbsforhold
i Assurnasssirpals (c. 880 f. K.) og i Salman assars
(c. 1300 f. K.) Paladser i Kalach.
Vi se saaledes, at Assyrerne i alt Fald ved Aar 720
f. K. havde Byanlæg med ret brede, lige, brolagte Gader,
som endog vare forsynede med Trottoire, noget, som
Grækerne ikke synes at have kendt før Romertiden.
Men ogsaa Gadernes Forsyning med offentlige
Brønde kende vi fra Assyrerne, ja sandsynligvis længe
før. Ved Sarzec’s Udgravninger i Tello fandtes der
nemlig foran Gudéas Palads paa et 5 M. bredt af
brændte Fliser lagt Trottoire — Stenene bare Gudéas
Navn — en Fontæne, bestaaende af et 2,5 M. langt,
Ü,50 M. bredt og 0,3 M. dybt Vandbassin, som var hævet
2 Trappetrin over Trottoiret. Paa Bassinets Langsider
fandtes kvindelige Figurer, holdende Amforæ, der havde
2 krydsende Udløbsaabninger. I øvrigt fandt man i
denne vistnok den ældste kjendte Menneskebolig Rester
af murede Vandledninger foruden meget andet af hygiej-
nisk Interesse, som her dog maa forbigaas. I alt Fald
have vi her en Fontæne fra Tiden forud for 3000 f. K.,
sandsynligvis har den været bestemt til Gudéas private
x) Niniveh and its remains. Niniveh and Babylon.