Om Oldtidens Gadehygiejne

8 Brug; men den er i alt Fald et Bevis paa, at man har benyttet slige i det line anbragte Fontæner. I det hele spiller Vandforsyningsarbejder baade til Byerne og til Landet jo som bekendt en mærkelig domi- nerende Rolle i de chaldæo-assyriske Indskrifter. Men for det meste berettes der kun om selve Anlæget af Vandledningen og Tilvejebringelsen af stedsevarende Vand- reservoirer for Byerne. Saaledes skaffer Chammuragas (c. 1900 f. K.) Babylon et Vandreservoir, og Assurnasirpal c. 880 Kalach en Ledning. Sennarcherib bragte gennem en tildels tunnelbygget Ledning, som Layard fandt, Ninive og 18 andre Byer Vand, og den paagældende Indskrift slutter saaledes: „Jeg har lavet Cisterner ligefra Ki si ri- la nd og til Ninive. — — Saaledes har jeg fornyet Ninive, min Kongeby. Jeg har reguleret dens Gader og formeret dens Fontæner og Vandledninger. — —“ Her træffe vi en direkte Omtale af Gaderegulering og Fon- tæner; saa vidt jeg ved den eneste blandt de saa over- ordentlig talrige assyro-chaldæiske Beretninger om Vand- forsyning til Byer og Landdistrikter. Men ogsaa Ægypterne have i en meget tidlig Tid anlagt Byer efter en bestemt regelret Plan med lige og regelrette Gader. Flinders Petrie har i Egnen ved Moerissøen ved Kahun udgravet en lille Arbejderby, anlagt af en af Kongerne i det XII Dynasti, sandsyndligvis Usertesen II, c. 2000 f. K. Byplanen danner en Firkant med en Hovedgade i Retningen øst—Vest, hvorfra udgaar 6 Sidegader i Nord—Syd. Lodret paa Hovedgaden i ø—V gaar i Form af et T en anden Hovedgade i Nord—Syd, og fra den atter 10 Sidegader i 0—V. Hovedgadernes Bredde er 7 M. og Sidegadernes 4—4,5 M. Der synes ikke at have været nogen Brolægning, derimod er der i Gadernes Midte en Rendesten, dannet af 0,3 M. brede, flade Sten med en i Midten udhulet Afløbsrende. Husene ligge i en sluttet Byggelinie og bestaa af lutter smaa Arbejderboliger (for Arbejderne til Pyramide- og Tempel-