Om Oldtidens Gadehygiejne

9 anlæg) paa 3—4 Rum. Kun ved den i 0.—V. gaaende Hovedgade ligge 9 større Huse med en Mængde Rum. Men angaaende Husene maa Enkelthederne, der ogsaa have betydelig hygiejnisk Interesse, her forbigaas. Kun skal anføres, at Flinders Petrie kunde paavise, at Rotterne ogsaa i det XII. Dynastis Tid gravede deres Gange under Huse og Gader. Byen menes ikke at have været beboet senere end i det XVIII. Dynasti (c. 1300 f. K.). I øvrigt mener Petrie at kunne paavise Handels- samkvem med de græske Øer gennem de forefundne Lervaser og Kar. Et andet ægyptisk Byanlæg af langt større Art er Heliopolis, som Amenophis IV c. 1400 f. K. an- lagde som Hovedstad. Da den kort efter atter forlodes, er der endnu bevaret saa meget af det gamle Anlæg, at man kan paavise Resterne af en 25 M. bred Hovedgade, løbende langs med Floden, og lodret paa denne smalle Sidegader, af hvilke nogle vare meget snævre. Men ogsaa Etrusker ne kende og anvende regulære Gadeanlæg. Ved Marzabotto, 3—4 Mil i Syd fra Bologna har Brizio1) udgravet et Byanlæg fra c. 6. Aarhundrede f. K. Byplanen har 4 Hovedgader, 1 i N.—S. og 3 i 0.—V. løbende. Hovedgaderne ere 15 M. brede, have en Kørebane paa 5 M. og et Trottoire paa hver Side paa 5 M. Gaderne ere brolagte, og langs Husrækkerne er der 0,8 M. brede Rendestene. Imellem de 3 i 0.—V. løbende Hovedgader er der 5 M. brede i N.—S. løbende Bigader. Af dette fremgaar i alt Fald tydeligt, at Grækernes Forløbere i Kultur have kendt og praktiseret de sanitære Fordele ved et regelmæssigt Gadeanlæg mindst 1500 Aar før Hippodamos; og naar man betragter Gudéas Fæstningsplan med de regulære Mure og de 6 af frem- springende Værker beskyttede Porte, kan man vistnok ogsaa der forudsætte regelrette Gader, som i den senere l) Una Pompeji Etrusa a Marzenbotto.