Om Oldtidens Gadehygiejne

10 Sargonsborg, og saa maa vi rykke endnu et 1000 Aar tilbage. Hippodamos fra Miletos har sikkert nok lært den regulære Byplan at kende gennem sin Fødebys øst- lige Naboer. Og det er ganske naturligt, at et saadant Byanlægs store Fordele straks har grebet Grækerne, hvis Byer alle ligesom Athen led under den uordnede Be- byggelse og de uheldige Gadeanlæg, og hvis Ekspansions- evne endnu i et Par Hundrede Aar var meget betydelig. Nogle af de efter dette System anlagte Byer skulle vi kortelig omtale, for saa vidt vort Emne angaar. Piræus synes at være det første af Hippodamos’s Byanlæg; den maa efter Thuk y di des (1,48) være an- lagt før 430 f. K., idet han beretter, at dér begyndte den Atheniensiske Pest; man „gav Peloponesierne Skyld for at have forgiftet Cisternerne, thi den Gang gaves der endnu ingen Kildeledninger“. Byen er anlagt med indtil 25—30 M. brede, lige Gader, som krydse hinanden under rette Vinkler. Mellem de to Havne findes der en endnu bredere Passage, A ph ro dis i o n kaldet. Torvet var efter Nutidsforhold ikke stort. Thurii i Syditalien ved man blev anlagt i Stedet for det afbrændte Sybaris c. 440 f. K. efter en lignende Plan med 4 Længde- og 3 Tværgader; Husene bleve stedse holdte i én Byggelinie. Rhodos angives ogsaa anlagt af Hippodamos efter samme Plan. . Pompeji er skønt oprindeligt anlagt af Oskerne mu- ligen 100 Aar tidligere, ligeledes i høj Grad paavirket af den samme Plan, idet i Følge Nissen1) det Gadenet, som nu ses, efter al Sandsynlighed er opstaaet omkring Aar 400 f. K. Man finder her 2 Hovedgader i Retningen N.—S. og 3 i Retningen 0.—V., og mellem disse et stort Antal Sidegader. Samtlige Gader skære hinanden i Hovedsagen under rette Vinkler. Hovedgaderne ere 8—9 og Sidegaderne 3—5 M. brede. Husblokkene variere lidt i Størrelse og ere ikke alle af samme Form, men h Pompejanische Studien zur Städtekunde des Alterthums.