Om Oldtidens Gadehygiejne

11 dog saa at sige alle firkantede og begrænsede af lige Gader. Blokkene indeholde kun fra 1—3—4 Huse. Husene ligge i sluttet Byggelinie og have for det meste en Grund paa 15 X 20 M. Torvet er her heller ikke ret stort, næppe saa stort som 2 Husblokke. Nærmere angaaende Gaderne senere. Fra Tiden omtrent 100 Aar senere, fra Alexanders og hans Efterfølgeres Tid. kjendes der en Række regel- mæssige Byanlæg. Aleksandria blev anlagt c. 322 f. K. efter Dei- nokrates Plan. I Følge Mahmoud Beys1) Udgrav- ninger har Alexandrias Byanlæg 7 med Kysten paral- lelt løbende og 11 paa disse lodret løbende Gader. En af Længdegaderne og en af Tværgaderne ere Hovedgader paa 14 M.s Brede; de andre ere 7 M. brede. Den længste Gade er 5090 M., og Afstanden mellem Længde- gaderne er 278 M. Husblokkene danne Kvadrater. Mahmoud Beys øvrige Undersøgelsesresultater angaaende Gadeanlæget viser, at disse i Romertiden ere bievne n,y- anlagte. Antiochia blev i 301 f. K. anlagt af Seleucus Nie at or. Anlæget var bygget paa 2 paa hinanden krydsende brede Gader, som delte Byen i 4 Kvadrater, der atter gennemskæres af mindre Gader. Den ene i ø.—V. løbende 1/2 Mil lange Hovedgade med de præg- tige Søjlegange over Trottoiret og den kostbare Marmor- brolægning skriver sig i dette Udstyr fra Romertiden (Au- gustus og Tiberius). Fra Alexandertiden er ogsaa Priene2), som i 1895 tyske Arkæologer have udgravet; den antages anlagt af Alexander omtrent samtidigt med det Athenatempel, han vides at have bygget. Byen antages ikke at have staaet ret længe; den yngste fundne Indskrift er fra ca. 150 f. K. Priene har saaledes kun ganske kort Tid været udsat for Paavirkning fra Rom, hvorfor den med sit rent græske Præg frembyder særlig x) Alexandria, Copenhague 1872. 2) Jahrb. d. Kaiserl. deutsche archæol. inst. 1897.